3 gode råd om kosttilskud når du træner!

Når du træner, er det vigtigt du får de nødvendige proteiner og kulhydrater, for at kroppen kan opbygge muskelmasse. En god måde at få disse proteiner og kulhydrater på, er vha. kosttilskud. Når man taler om kosttilskud, er det alt fra proteinpulver og kreatin til vitaminpiller. Suplab.dk giver dig i samarbejde med bgh.dk 3 gode råd til at få mere ud af DINE kosttilskud og derved få bedre resultater.

  1. Få proteiner i løbet af hele dagen

Vi ved alle hvor meget bro science der florere i fitness centre.  En af dem er bl.a. at så længe du får en protein shake og spiser alle kulhydrater du kan efter træning, skal dine muskler nok vokse, hvilket desværre ikke er tilfældet. Det er langt vigtigere at få dækket sit daglige protein indtag i løbet af dagen, så du på den måde kan effektivisere dit proteinindtag. Sørg derfor at fordele dine shakes så kroppen bedre kan optage proteinerne. Du kan med fordel tage en shake efter træning, men tidspunktet er ikke SÅ vigtigt som mange gør det til.

  1. Spis proteiner inden sengetid!

Hvis dit mål er at opbygge muskelmasse, er dette et super godt råd!
Det tidspunkt på dagen hvor man restituere bedst (opbygger muskler), er når du sover. Ser man samtidigt på hvornår man får færrest kalorier er det også om natten. Dette svarer til at hælde vand på et bål, når du har mest brug for ild.
Det optimale er at spise 200-300 gr. Fedtfattig kylling sammen med kartofler inden sengetid. På denne måde har din krop noget at arbejde med hele natten.
Vær opmærksom på at hvis du spiser for meget, kan det påvirke din søvn, da kroppen bruger for meget energi på at nedbryde maden.

  1. Vurder om du vil bruge proteinpulver eller weight gainer.

Hvis du skal bruge kosttilskud for at supplere din kost, er det en god idé at vurdere hvordan du vil opbygge din muskelmasse. Her står man ofte i valget mellem proteinpulver og weight gainer. Overordnet set har de 2 kosttilskud samme formål – at supplere din kost med proteiner og kulhydrater. Forskellen er fordelingen af proteiner og kulhydrater.
Proteinpulver har (som man kan regne ud fra navnet) en langt højere procentdel af proteiner i forhold til kulhydrater, hvor weight gainer har en mere ligelig fordeling af proteiner og kulhydrater. Hvis du generelt ikke spiser nok og har svært ved at tage på, er weight gainer vejen for dig. Har du allerede opbygget muskelmasse, men gerne vil undgå ekstra kulhydrater samtidigt med du opbygger mere muskelmasse, er proteinpulver vejen.