Kalorieberegner

Du har med en moderne kalorieberegner mulighed for at beregne dit daglige kaloriebehov. Dette vil være oplagt for dig, som har et ønske om enten at tabe dig eller tage på. I princippet vil det også være væsentligt for dig, som gerne vil bevare din nuværende vægt. Er du ikke bekendt med, hvor mange kalorier du bør indtage med udgangspunkt i din målsætning, så bør du gøre brug af en kalorieberegner.

Den typiske kalorieberegner tager afsæt i faktorer som køn, højde, vægt, alder og aktivitetsniveau. I guiden vil du blive præsenteret for formlen, ligesom du vil kunne læse alt om ligevægtsindtag, kalorieunderskud, kalorieoverskud, stofskifte og meget mere. Du vil ydermere kunne blive klogere på, hvordan og ikke mindst hvorfor man bør tælle kalorier. Enhver person med interesse for krop og sundhed bør læse denne guide – det gælder også dig. God læsning.

Hvorfor tælle kalorier?

Der er delte holdninger til dét at tælle kalorier. Nogen mner, at det er helt absurd at beskæftige sig med dette, mens andre mener, at det er noget, som alle bør gøre. Det er ikke vores opgave at fortælle, om det er det rigtige at gøre eller ej. Til gengæld vil vi gerne give dig en bedre forståelse for, hvorfor det kan være en god idé at tælle kalorier. Det er nemlig ikke helt uden grund, at det er blevet så udbredt.

At tælle kalorier er især populært blandt unge mennesker, som er meget kropsbevidste. Faktisk ejer mange unge mennesker en kalorietæller som app. Du kan også få gavn af en digital kalorietæller, hvis du ønsker et bedre overblik over, hvor mange kalorier du indtager på en almindelig dag.

Hvorfor tælle kalorier?

Hvor mange kalorier du indtager er med til at afgøre, hvorvidt du tager på, holder vægten eller taber dig. Det fungerer således, at hvis du indtager færre kalorier, end du forbrænder, så taber du dig. Med din nye viden om dit daglige kaloriebehov kan du lettere forbedre din sundhed og skabe de ønskede resultater. Der kan hurtigt gå sport i at tælle kalorier, men om det er nødvendigt må være op til dig at vurdere.

Det er ret simpelt at føre kalorieregnskab. Du skal blot downloade en overskuelig skabelon, som du kan udfylde én gang om dagen. I regnskabet skal du notere, hvad du har spist til henholdsvis morgenmad, middagsmad, aftensmad og mellemmåltider. Ligeledes skal du notere mængden af mad og madens kalorieindhold. Derforuden er det værd at notere madens indhold af protein, fedt, sukker, kulhydrat m.v. For at gøre kalorieregnskabet så fyldestgørende som muligt skal du huske at notere alt. Det gælder også evt. indtag af sodavand og andre kalorieholdige drikkevarer. Gør det til en vane at notere dette – for eksempel efter dagens sidste måltid.

Det med at tælle kalorier bør kun praktiseres, hvis man ønsker en vægtændring, hvad enten vægten skal op eller ned. Er du glad for din nuværende vægt, så er der ingen grund til at pille ved kosten, medmindre du ønsker at ændre på nogle af dine dårlige kostvaner. Det er jo ikke helt underordnet, om kalorierne kommer fra frugt og grøntsager eller slik og chips.

Sådan finder du dit daglige kaloriebehov

Det er legende let at finde sit daglige kaloriebehov. Det kræver nemlig blot, at man finder en online kalorieberegner, som kan beregne dette med udgangspunkt i en række individuelle faktorer. For at finde frem til dit behov skal du oplyse / indtaste følgende:

  • Køn
  • Højde
  • Vægt
  • Alder
  • Aktivitetsniveau

Herefter vil du få besked om, at du bør indtage x.xxx kalorier pr. dag.

En god kalorieberegner bør også tage udgangspunkt i specifikke ønsker om vægttab eller vægtforøgning. Der er med digitale beregnere mulighed for at indtaste ønsker om, hvorvidt man vil tabe eller tage x kg. på om ugen, hvorefter det beregnes, hvor mange kalorier man så bør indtage. Ønsker du ikke en vægtændring, skal du blot tage udgangspunkt i førstnævnte resultat. Der er jo ingen grund til at lave om på noget, som allerede fungerer, vel?

Det daglige kaloriebehov kan variere utroligt meget fra person til person. Det hænger helt naturligt sammen med, at der er stor forskel på, hvor høje vi er, hvor meget vi vejer, og hvor aktive vi er. Derfor er det ikke klogt at sammenligne sig selv med andre. Ergo skal du foretage en personlig beregning for at få det mest retvisende resultat.

En ting er at finde frem til sit daglige kaloriebehov. En anden er at holde sig til de kalorier. Sidstnævnte kan være en stor udfordring for såvel børn som voksne. Det kan især være en udfordring, hvis man er vant til at indtage væsentligt flere kalorier.

Hvad betyder ligevægtsindtag?

Ligevægtsindtag er formentlig ikke et helt ukendt begreb for dig. Man arbejder nemlig med ligevægtsindtag i rigtig mange forskellige sammenhænge. Faktisk er dette begreb et af de første, man bliver præsenteret for, når man hyrer en personlig træner eller kostvejleder. Du kan nemlig få stor gavn af at kende dit ligevægtsindtag, hvis du ønsker at tabe dig eller tage på.

I forrige afsnit blev du introduceret for, hvordan du finder dit daglige kaloriebehov, som i princippet er det samme som ligevægtsindtag. Selvom en beregner kan gøre dig klogere på, hvor mange kalorier du bør indtage, så skal du være bekendt med, at beregnerne ikke tager højde for ting som stofskifte og forbrænding. Det kan for eksempel være ualmindeligt svært at tage på, hvis man har en høj forbrænding.

Ved ønske om vægtøgning eller vægttab skal du regulere dit kalorieindtag. Du kan for eksempel starte med at reducere eller øge dit indtag med 500 kalorier. Det kan som udgangspunkt ikke anbefales at køre med større overskud eller underskud end 500 kalorier. Man risikerer nemlig at tabe store mængder muskelmasse, hvis man gør dette. Du bør i hvert fald tage en snak med din læge, inden du foretager dig noget drastisk. Som hovedregel får man mest ud af at tage ét skridt ad gangen.

Benedict-Harris-ligningen er i den grad værd at fremhæve, når det drejer sig om at finde ens ligevægtsindtag. Denne ligning / formel bliver brugt af stort set alle professionelle ernæringseksperter i hele verden. Faktisk er der ikke kun tale om én formel, men derimod om to. Der skelnes nemlig mellem mænd og kvinder. Du finder de to formler nedenfor:

  • Mænd: 66 + (13,8 * vægt) + (5 * højde) – (6,8 x alder)
  • Kvinder: 655 + (9,8 * vægt) + (1,8 * højde) – (4,7 x alder)

Det gode ved ovenstående formler er, at de er så simple, at man ikke behøver at være et matematisk geni for at bruge dem. Dog skal man ikke nødvendigvis finde lommeregneren frem for at beregne ligevægtsindtaget. Du kan nemlig nøjes med at finde og anvende en kalorieberegner på nettet. Denne beregner tager udgangspunkt i førnævnte formler.

Hvor mange kalorier forbrænder man om dagen?

Hvor mange kalorier forbrænder man om dagen?

Man forbrænder mellem 100 og 50.000 kalorier om dagen. Med andre ord er det ikke muligt at komme med et konkret svar på dette spørgsmål. Det er nemlig enormt individuelt. Dit daglige kalorieforbrug afhænger af din alder, køn, højde, stofskifte, forbrænding, aktivitetsniveau og meget mere.

De færreste er klar over det, men man forbrænder faktisk lidt hele tiden, også når man sover. Faktisk forbrænder man flere hundrede kalorier om natten. Dog er det naturligvis ikke muligt at sove sig til en flot og sund krop, selvom det ville være rart. Der skal sport og motion til, uanset hvordan man vender og drejer det.

Man kan inddele mennesker i tre forskellige grupper med udgangspunkt i aktivitetsniveauet. Der tales om henholdsvis stillesiddende mennesker, moderat aktive mennesker og aktive mennesker. Hvilken kategori tilhører du?

Hvor mange kalorier du forbrænder afhænger først og fremmest af dit job. Det er nemlig ikke helt underordnet, om du beskæftiger dig med fysisk hårdt arbejde, eller om du sidder på kontor fra morgen til aften. Er du kontormedarbejder af den ene eller anden art, så bør du forsøge at få pulsen op og forbrænde lidt ekstra ved at stå op at arbejde og gå nogle korte ture i pauserne. Ligeledes bør du tage trappen, når det er muligt og måske udføre nogle få træningsøvelser med dine kollegaer. Du kan også foreslå din arbejdsgiver at indføre motion i arbejdstiden – dét er et hit i rigtig mange virksomheder verden over.

Din fritid og prioriteringen af denne er også afgørende for dit daglige kalorieforbrug. Du bør optimalt set gå mindst 10.000 skridt om dagen. Du gør ligeledes klogt i at supplere med anden sport og motion i form af løb, fodbold, håndbold, crossfit eller noget helt femte. Det er vigtigt at holde sig i gang, hvis man skal gøre sig forhåbninger om et langt og sundt liv.

Det er via moderne aktivitetsure og apps muligt at holde øje med, hvor mange kalorier man forbrænder om dagen. Du kan også anskaffe dig en skridttæller, hvis du vil være sikker på at gå de anbefalede 10.000 skridt hver dag. 10.000 skridt lyder måske af meget, men det er ikke så slemt, når det er fordelt på en hel dag. En pædagog med en aktiv arbejdsdag vil for eksempel let kunne gå 10-15.000 skridt i løbet af en gennemsnitlig dag.

Hvordan taber jeg mig så? Eller tager på?

Det er ikke raketvidenskab at tabe sig eller tage på. Du skal blot følge nedenstående anbefaling:

  • Du ønsker at tabe dig – Forbrænd flere kcal. end du indtager
  • Du ønsker at tage på – Forbrænd færre kcal. end du indtager

Så nemt kan det gøres.

I praksis er det lettere sagt end gjort at tabe sig og tage på. Det kan især være svært, hvis man har et stofskifte, som ikke vil det samme, som man selv vil. Dog er intet umuligt.

Hvor mange kalorier skal jeg have? Dét er det helt store spørgsmål. Du kan med fordel benytte dig af en kalorietabel i din jagt på svaret.

Hvordan kan jeg forbrænde flere kalorier?

forbrænd flere kalorier på løbebåndet

Drømmer du om at forbrænde flere kalorier? Så er der ikke så meget andet at gøre end at hoppe i sportstøjet og komme i sving. Du er nemlig nødt til at bruge tid og energi på sport og motion i hverdagen. Nedenfor fremhæver vi nogle af de bedste motionsformer:

  • Løbebånd – Man behøver ikke at investere i et utal af motionsmaskiner for at forbrænde flere kalorier i det daglige. I princippet kan du nøjes med at købe et løbebånd, som du kan forbrænde kalorier på inden arbejde, i weekenden, efter aftensmad, eller hvornår det nu lige passer dig. Det smarte ved at eje ens eget løbebånd er, at man helt selv bestemmer, hvornår man træner.
  • Motionscykel – Er du mere til cykling, så er det selvfølgelig en motionscykel, du skal have fingrene i. Der er nemlig rig mulighed for at cykle sig slank – vel at bemærke uden at skulle have varmt tøj på. Du kan nemlig cykle i hjemmet – ved at købe en motionscykel til hjemmekontoret eller stuen. En motionscykel fylder ikke alverden sammenlignet med andre motionsmaskiner.
  • Crosstrainer – Den kære crosstrainer fortjener også et plads i dit hjem og sidenhen i dit hjerte. Med en crosstrainer kan du nemlig bevæge hele kroppen på samme tid og dermed opnå et meget højt kalorieforbrug. Snup evt. en halv time på din crosstrainer om dagen, hvis du gerne vil tabe dig et par kilo eller fem.

Hvad betyder kalorieunderskud, og hvad skal det ligge på for at tabe sig?

At tabe sig forudsætter et kalorieunderskud.

Du opnår nemt og effektivt et kalorieunderskud ved at forbrænde flere kalorier, end du indtager. Jo større kalorieunderskud, desto mere taber du dig. Derfor har det afgørende betydning, hvor meget du ønsker at tabe dig. Du bør derfor gøre dig nogle overvejelser om, hvorvidt du vil smide 2, 5 eller 10 kg. Det er jo ikke holdbart at være 800 kalorier i underskud, hvis man blot ønsker at smide 2 kg. Så vil et mindre kalorieunderskud være mere hensigtsmæssigt.

En kalorieberegner kan give dig svar på, hvad dit kalorieunderskud bør ligge på for at opnå det ønskede vægttab. Er du fortsat i tvivl? Så beregn kalorier og udarbejd en kostplan med udgangspunkt i dette. Vi anbefaler som udgangspunkt et kalorieunderskud på omkring 300-500 kalorier. Dog vil det optimale kalorieunderskud variere fra person til person.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Hvor mange kalorier for at tabe mig?

Hvor mange kalorier du skal forbrænde for at tabe dig afhænger hovedsageligt af, hvor mange kalorier du indtager gennem din kost. Indtager du på daglig basis 2.000 kalorier, så skal du forbrænde over 2.000 kalorier om dagen for at opnå et kalorieunderskud. Først når du kommer i kalorieunderskud, vil du nemlig tabe dig.

Hvor mange kalorier for at holde vægten?

Du skal indtage lige så mange kalorier, som du forbrænder, hvis du skal holde vægten – hverken mere eller mindre. Forbrænder du derfor 2.500 kalorier om dagen, så skal du sørge for at indtage lige så mange kalorier gennem din kost. I den forbindelse skal du gå efter et ligevægtsindtag. Du kan med fordel få beregnet dit ligevægtsindtag, hvis du ikke er bevidst om, hvad det ligger på.

Hvordan udregner jeg mit kaloriebehov?

Der findes ikke en simpel og hurtig måde at beregne sit kaloriebehov på. Der skal nemlig tages højde for mange individuelle forhold. Det er bl.a. din alder, vægt, aktivitetsniveau og køn, der har betydning for, hvor mange kalorier du bør indtage gennem din kost om dagen. Typisk anbefaler man omkring 2.500-3.000 kalorier om dagen for mænd og 1.500-2.000 kalorier for kvinder.