8 timers kuren – 16:8 fastekuren

8 timers kuren

8 timers kuren er en ny og yderst effektiv fastekur. 8 timers kuren har haft stor succes i USA, men den er nu også kommet til Danmark. Du har måske allerede hørt om den populære slankekur, da den for kort tid siden var med i TV programmet – kur der dur.

8 timers kuren er en simpel slankekur, der er forholdvist nem at overholde, ift. andre fastekure. Du er nemlig ikke begrænset i flere dage om ugen, hvor du intet må spise. Du er faktisk begrænset hver eneste dag i 16 timer, men i de resterende 8 timer, er der så ingen grænser.

Det kan lyde hårdt at skulle faste i 16 timer hver eneste dag, men det er det faktisk ikke. Du sover nemlig cirka haldelen af tiden, i hvert fald hvis du overholder de anbefalede 7-8 timers søvn. Det er nemlig også vigtigt at din søvn er god, det har nemlig en stor betydning for om du taber dig eller ej.

For at give dig et nemmere overblik over, hvordan 8 timers kuren forløber sig.

Overblik over 8 timers kuren:

  • 8 timer – Hvor du må spise, hvad du har lyst til
  • 8 timer – Hvor du INTET må spise
  • 8 timer – En god nattesøvn

Du bestemmer helt selv, hvilke otte timer i døgnet, du vil faste, hvilket giver dig mulighed for at tilpasse det, så det passer med din hverdag.

Da du kun må spise i otte timer, er det en god idé ikke at spise alt for tidligt på dagen, da det vil betyde at du skal stoppe med at spise meget tidligt på dagen. Det er derfor bedre at drikke et glas vand eller en kop kaffe/te om morgen og vente lidt med at spise.

Vælger du f.eks. at spise morgenmad kl. 6 om morgenen, så må du altså kun spise de næste 8 timer, og det betyder at dit sidste måltid seneste må være kl. 14 – Og så holder du ikke resten af aften ud. De fleste vælger at spise imellem 10-18 eller 12-20.

Er du typen der står tidligt op og går tidligt i seng, så er 10-18 det bedste valg. Da du sagtens kan nøjes med det store aftensmadsmåltid kl. 18, hvis du alligevel går i seng imellem 20 og 22. Du må stadig gerne drikke vand, kaffe og te i dine faste timer.

Er du typen der står senere op, så kan du med fordel også starte dagen med vand, kaffe eller te og undvære lidt mad indtil kl. 12. Derefter har du også lov til at spise, hvad du har lyst til, indtil klokken slår 20.

Gode råd til 8 timers kuren

  1. Drik meget

vandDet overrasker dig nok ikke, at høre, du skal drikke godt med væske. Det er nemlig et sundhedsråd, som du sikkert også har hørt tusindvis af gange, men det er også meget mere effektivt end mange tror. Det er nemlig ikke altid vi eller vores kroppe kan kende forskel på sult og tørst. Så ofte kan et stort glas vand slukke både tørsten og sulten.

God idé i stedet for aftenssnack – Grøn te, eller koffeinfri kaffe, vand.

  1. En god søvn

En god søvn er vigtig, hvis du gerne vil opnå et vægttab og så har det selvfølgelig masser af sundhedsmæssige fordele. Vores krop producere et hormon der gør os sultne, men hvis vi først sover lægger vi ikke mærke til det.

  1. Spis proteinrig mad

På 8 timers kuren må du som sagt kun spise i 8 timer om dagen, og det er derfor vigtigt at spise nogen gode måltider, som kan holde dig mæt i lang tid. Proteiner mætter bedre end kulhydrater, samtidig er det vigtigt for at bibeholde din muskelmasse.

  1. Usunde snacks m.m.

På 8 timers kuren er der stort set ingen regler, og det betyder at du i løbet af dine 8 spisetimer, må spise lige hvad du har lyst til. Du skal ikke glemme at det selvfølgelig er langt bedre at spise en gulerod eller et æble fremfor en chokoladebar. Prøv at holde niveauet nede. Hvis du har for stor trang til at spise søde sager, som chokoladebarer, så kan du evt. prøve proteinbarer, som er væsentligt sundere.

  1. Pas på med at slappe for meget af

Allerede nu bliver du sikkert skræmt. Du må selvfølgelig godt slappe af, men der er en stor forskel på din trang til at spise, når du slapper af og når du motionere. Hvis du dyrker motion eller er i et godt selskab, har du ikke den samme trang til at spise. Hvis du derimod ligger meget ned og slapper af eller generelt keder dig, så kan du hurtigt få lyst til noget sødt.

  1. Gode vaner

Det kan være svært at spise, du har måske ofte trang til et lille mellemmåltid. Det handler ofte om vaner, hvis du i en periode ikke spiser så meget, så vænner din krop sig hurtigt til det, og det bliver derfor nemmere ikke at spise alle de små mellemmåltider, hvis du allerede har gjort det i en længere periode. Derfor er det en god idé at få nogen gode spisevaner, især når du er på en slankekur, som 8 timers kuren, hvor du slet ikke må spise i de sidste timer af døgnet, det kan være svært, hvis du er en af dem som ofte spiser aftenssnacks.

  1. Tilpas 8 timers kuren, så den passer bedst til dig

Der er stor forskel på hvornår vi står op og går i seng. Det er derfor vigtigt, at du tilpasser 8 timers kuren, så den passer dig bedst muligt. Står du tidlig op, så er det nok begrænset hvor mange timer du kan vente med at spise. Går du derimod meget tidligt i seng, så har du heller ikke behov for en masse mad lige inden sengetid, hvor andre der går sent i seng, når at blive sultne i de mange timer efter aftensmaden.

  1. Hold gerne pauser fra kuren

Det er altid svært at holde en slankekur, især en fastekur som 8 timers kuren, men vi anbefaler også at du holder pauser fra 8 timers kuren. Det handler nemlig ikke om at tabe en masse kilo og så gå tilbage til din gamle livsstil, da du på ingen tid vil begynde at tage på igen (Du kender det sikkert godt!). Det er langt bedre at ændre din livsstil, så det her bliver en del af dit liv. Det kan derfor være alt for meget at skulle gøre det hver eneste dag. Du kan evt. gøre det i hverdagene og så ellers hygge dig i weekenderne, selvfølgelig med en fornuftig tankegang, om hvad du propper i munden.

 

Hvis du vil have ekstra meget ud af slankekuren, er det en god idé at lave noget hjemmetræning. Opnå større resultater ved at træne med effektive træningsmaskiner som fx motionscyklen eller løbebåndet.