Rygstøtte

dis2

rygstøtteBrug af rygstøtte kan være guld værd for rigtig mange mennesker – såvel ældre som helt unge. Lider du af ømhed, dårlig holdning eller smerter i ryggen, så vil du, uanset din alder og dit køn, kunne få glæde af rygstøtte, rygbind eller rygbandage. Der er rigtig mange gode måder, hvorpå man kan skabe en sundere ryg og holdning, der ikke er plaget af hverken smerter eller ømhed.

Rygbind og rygbandager bruges i dag ikke kun til behandling af diverse rygproblemer. Disse redskaber kan også bruges forebyggende, hvis man tidligere har oplevet problemer med ryggen af den ene eller anden art.

Læser du artiklen til ende, vil du ikke kun tilegne dig viden om, hvilke produkter der findes til behandling og forebyggelse af ryg- og lændesmerter. Du vil også blive klogere på, hvordan du bruger produkterne, hvorfor det er vigtigt at reagere hurtigt, og hvad du ellers kan gøre for at styrke din ryg og generelle sundhed.

Hvornår er ekstra støtte til lænden nødvendigt?

Selvom nye undersøgelser viser, at rigtig mange danskere lider af ryg- og lændeproblemer, så er det ingen selvfølge, at man behøves ekstra støtte til lænden eller ryggen. Overvej derfor i første omgang, om du overhovedet har brug for ekstra støtte. Er der ikke et reelt behov, så kan du lige så godt spare pengene og besværet. Føler du dig ikke tilstrækkelig informeret på området, så kan du i samarbejde med en dygtig fysioterapeut eller personlig træner beslutte, om du vil kunne drage nytte af rygstøtte.

I dette afsnit vil vi gerne gennemgå en række ting, der kan indikere, at du bør bruge rygstøtte. Disse faktorer skal du skrive dig bag øret, så du også i fremtiden kan træffe en velovervejet beslutning om, hvorvidt du har brug for støtte. Kan du sige ja til bare ét af følgende spørgsmål, så bør du virkelig overveje at investere i et rygbind eller rygbandage:

  • Jeg føler stivhed i ryg / lænd
  • Jeg har en dårlig kropsholdning
  • Jeg oplever smerter eller ømhed i ryg / lænd
  • Jeg har en svag ryg / lænd (kan skyldes arvelighed, skade m.v.)

Med specialudviklet rygstøtte er der rig mulighed for at forebygge og behandle alt ovenstående. De fleste ryg- og lændeproblemer er lettere at forebygge end at behandle, men skulle uheldet allerede være ude, så skal du ikke være nervøs for, at alt håb er ude. Kombinationen af rygtræning og brugen af rygstøtte kan ofte sikre dig en god fremtid uden smerter og gener. Det forudsætter dog, at du skrider til handling, inden det løber løbsk.

Rygstøtte til mænd og kvinder kan erhverves online

Rygstøtte til kvinder og mænd kan naturligvis erhverves til fordelagtige priser online. Inden for denne kategori vil du støde på en masse forskellige produkter, som langt hen ad vejen har samme egenskaber og formål. Er du netop havnet på dette website for at finde mere viden om effektiv rygstøtte, så kan du med fordel læse lidt om de forskellige produkter. I dette afsnit vil vi kigge på, hvilke produkter der er de allerbedste til forebyggelse og behandling af komplikationer, der involverer ryggen eller lænden på den ene eller anden måde.

  • Rygbandage – Rygbandage er et af de produkter, man typisk vil blive anbefalet at prøve kræfter med, hvis man besøger lægen og brokker sig over smerter i ryg eller lænd.Med bandage opnår man den støtte og stabilitet, man har brug for, for at holde yderligere gener på afstand.Rygbandage skiller sig ud fra traditionel bandage – bandagen fås nemlig både som bind og bælte.
  • Rygbind – Rygbind er i bund og grund det samme som rygbandage. Fælles for begge produkter er, at de skal monteres på den nederste del af ryggen (ved lænden), hvor det skal stabilisere ryggen.Det typiske rygbind leveres med velcrolukning, der gør det let at spænde bindet ind ved behov.Rygbindet skal helst sidde stramt for at have en virkning, men det må heller ikke sidde alt for stramt. Vi skal nok komme mere ind på korrekt brug af rygstøtte senere i guiden.
  • Rygstøtte bælte – Rygstøtte bælte (også bare omtalt som lændebælte og rygbælte) er også en interessant mulighed. Disse bælter er især gode til at give støtte til bækkenled og lænd. Giv dig god tid til at vælge den rigtige størrelse – bæltet skal nemlig passe perfekt for at give maksimal støtte.

Rygstøtte t-shirt – Rygstøtte t-shirt er den sidste nævneværdige mulighed inden for rygstøtte i denne omgang. Med disse tætsiddende t-shirts er det muligt at korrigere kropsholdningen, lindre ømhed og smerter samt yde varme og støtte. En rygstøtte t-shirt er let at tage af og på og kan sagtens bruges under en anden t-shirt eller en skjorte. Du skal købe en sådan t-shirt, hvis dit primære ønske er at opnå en sundere og pænere holdning.

Mange muligheder for bedre holdning

Drømmen om en sund og pæn holdning lever i rigtig mange danskere. Du har måske også en drøm om at gøre noget godt for din holdning og er derfor begyndt at undersøge, hvilke metoder og redskaber der findes til formålet. I den anledning skal vi hurtigt pointere, at dét at korrigere kropsholdningen ikke er noget, der sker fra den ene dag til den anden. Der skal typisk en større indsats til. At gøre brug af en rygstøtte er blot en ud af mange muligheder. Vil du gerne supplere med andre metoder, så bør du læse lidt videre.

En bedre holdning kan skabes gennem følgende tiltag:

  • Undgå så vidt muligt stillesiddende arbejde
  • Dyrk yoga og pilates (kan give dig sundere vejrtrækning, holdning og færre smerter)
  • Vær opmærksom på din holdning og ret dig op hvis nødvendigt
  • Brug rygstøtte (f.eks. rygstøtte med stivere)
  • Hold dig i gang med motion og let styrketræning

Hvad gør du for at forbedre din holdning?

Værd at vide om brug af rygstøtte og rygbandage

I dag bliver der solgt rygstøtte og rygbandage for store summer. Dette er i og for sig positivt, idet det viser, at danskerne prioriterer deres sundhed højt. Desværre er der en tendens til, at folk køber disse produkter uden at sætte sig ind i brugen af dem. Dette er ikke holdbart, da virkningen med al sandsynlighed udebliver, hvis man ikke anvender produkterne korrekt. F.eks. er der ikke meget idé i at bruge en formue på en luksus rygstøtte, hvis man ikke bruger den efter vejledningen.

Der findes rigtig mange rygbandager og andre støtteprodukter, hvorfor det er svært at sige noget generelt om brugen af dette. Alligevel har vi mulighed for at give dig nogle gode råd til at anvende støtteprodukterne korrekt:

  1. Dan dig et overblik over mulighederne og foretag en sammenligning
  2. Vælg den rette størrelse
  3. Læs vejledningen grundigt og stil spørgsmål til forhandleren ved den mindste tvivl
  4. Brug (som udgangspunkt) kun produktet i 3-4 timer ad gangen
  5. Vær tålmodig og vent på en virkning
  6. Evaluér løbende (overvej alternativer hvis du ikke oplever nogen virkning)

En rygstøtte kan i princippet godt gøre mere skade end gavn, hvis man ikke sætter sig ind i, hvordan og hvorledes produktet bruges mest effektivt.