Elcykel

elcykelEr du på udkig efter en elcykel, men er du i tvivl om hvilken en du skal vælge? Så læs med her i denne elcykel guide, hvor vi hjælper dig med at vælge den helt rette elcykel.

Vi har herunder samlet vores 3 bedste bud på elcykler i forskellige prisklasser. Vil du have det bedste i den billige prisklasse, så skal du vælge "Bedst til prisen". Vil du derimod bare have det bedste på markedet, så skal du gå efter "bedste pro valg" eller "ekspertens valg".

Du behøver selvfølgelig ikke, at beslutte dig endnu. Vi har herunder også en god og lang guide med alt du skal vide før du køber.

De bedste elcykler til damer

Kalkhoff Jubilee B7R Advance 13.4ah

Testvinder
  • Kalkhoff Jubilee B7R Advance 13.4ah Dame 2018 - grå
  • Pris: 18.999,00

Gazelle Arroyo C7+ HMB Dame 7g

testvinder
  • Gazelle Arroyo C7+ HMB Dame 7g 2018 - sølv
  • Pris: 18.999,00

Kalkhoff AGATTU Dame i8R HS

testvinder
  • Kalkhoff AGATTU Dame i8R HS
  • Pris: (AFP: Error loading price from price table)

I dag taler man ikke kun om cykler, biler og løbehjul, når samtaleemnet er transportmidler. Man taler i stigende grad også om elcykler, som har fundet vej til rigtig mange cykelskure de seneste år.

Ingen mennesker kan længere være i tvivl om, at de kære elcykler er kommet for at blive. De er efterhånden så populære, at man ikke kan færdes i trafikken uden at blive overhalet af en elcykel. Er du i tvivl om, hvorfor du skal vælge en elcykel frem for en klassisk cykel uden motor? Så skal du læse denne guide om elcykler.

Det er ingen nyhed, at vi danskere er glade for at cykle. Til gengæld er det en stor nyhed, at mange danskere er villige til at skifte den traditionelle cykel ud med en elcykel. Faktisk er elcyklen blevet så hip, at den motordrevne cykel næsten betragtes som et must-have.

Alle ved, hvad der kendetegner en elcykel, men skulle du være i tvivl om, hvilke fordele der er ved elcyklen, hvilke mærker der findes, eller hvorfor det er vigtigt at få en prøvetur inden køb, så kan du finde svaret i denne guide. Derudover kan du forvente at blive henvist til en eller flere webshops, som har specialiseret sig i at forhandle elcykler.

Fordele ved en elcykel

De fleste elcykler koster et sted mellem 8.000 og 25.000 kroner. Det er mange penge for de fleste mennesker, men er alternativet at købe en bil, så er det alligevel ikke så mange penge. Elcyklen er nemlig både billig i indkøb og drift sammenlignet med en bil. At man kan spare mange penge er blot én af de mange gode grunde til at købe en cykel med indbygget motor. De øvrige fordele vil vi gennemgå for dig nedenfor:

  • Det er sundt – Man behøver ikke at vide alverden om sundhed og motion for at vide, at det er sundt at cykle – også selvom man får hjælp fra motoren. Man skal nemlig træde i pedalerne, hvad enten man cykler på en cykel med eller uden motor. Du forbrænder ikke lige så meget på en elcykel som på en almindelig cykel, men mindre kan jo også gøre det. Det er trods alt sundere at elcykle end at tage bilen eller bussen på arbejde.
  • Det er godt for klimaet – Elcyklen bidrager ikke kun til et bedre helbred og mere overskud i hverdagen, men også til et sundere klima til glæde for alle. Du går nemlig aktivt ind og gør noget godt for miljøet, når du vælger elcyklen til fordel for bilen. At man kan skåne miljøet er endnu en pragtfuld grund til at investere i en motordreven cykel.
  • Det er tidsbesparende – Din tid er værdifuld, så du siger vel ikke nej til at spare transporttid i hverdagen? Snupper du elcyklen i stedet for den traditionelle cykel, så kan du spare værdifuld tid hver eneste dag. Med en elcykel slipper du også for at bekymre dig om lange bilkøer og forsinkelser på den offentlige transport.
  • Du kan spare penge – Som bilejer vil du kunne spare en mindre formue ved at skifte din pengeslugende bil ud med en moderne elcykel. Netop muligheden for at spare mange penge er noget, vi vil komme mere ind på senere i guiden. Det er nemlig en meget vigtig fordel.
  • Den øger lysten til at cykle og motionere – En nyere undersøgelse viser, at personer med elcykler cykler og motionerer mere end ejere af traditionelle cykler. Det er med netop hyppig motion muligt at sikre sig et sundere og ikke mindst længere liv, hvorfor elcyklen er en fremragende investering.
  • Det er sjovt – Ikke alle mennesker vil erklære sig enige i, at det er decideret sjovt at cykle, men ejer man en motordreven cykel, så bliver det pludselig meget sjovere at dyrke motion.

Nu hvor du har læst om ovenstående fordele, vil du nok have en bedre idé om, hvorfor interessen for elcykler er så stor, som den nu engang er. Spørgsmålet er så bare, om fordelene er gode nok til, at du vil bruge mange tusinde kroner på et nyt transportmiddel? Det er din og kun din beslutning.

Hvad skal man være opmærksom på, når man vælger elcykel?

Man skal først og fremmest være opmærksom på, at der findes rigtig mange forskellige elcykler. De mange markedsførte elcykler adskiller sig ikke blot på parametre som størrelse og farve, men også på forhold som motortype, geartype, batterilevetid og meget andet. Med andre ord skal der tages højde for rigtig mange faktorer. I dette afsnit gør vi dig lidt klogere på, hvad du skal være opmærksom på:

  1. Tæt sammenhæng mellem pris og kvalitet – Den dyreste elcykel på markedet er ikke nødvendigvis den bedste, men der bør ikke herske nogen tvivl om, at der er en tæt sammenhæng mellem pris og kvalitet. Ergo skal man ikke forvente sig det store af en elcykel til få tusinde kroner. De bedste elcykler til prisen befinder sig typisk i prisklassen 15-30.000 kroner.
  2. En lang levetid er ikke en selvfølge – I relation til ovenstående er det værd at bemærke, at ikke alle elcykler holder så længe, som man ellers kunne forvente og ønske. Den faktiske levetid afhænger ikke blot af, hvordan man behandler cyklen, men også af motortype, batteritype og meget andet. Der er vel at bemærke tale om dele, som er meget dyre at skifte, hvorfor man bør lave en kvalitetsgennemgang, før man svinger kreditkortet. Der er jo ingen grund til at købe en elcykel af lav kvalitet.
  3. Forskellene falder ikke altid i øjnene – Det kan være udfordrende at sammenligne elcykler, idet forskellene ikke altid er så iøjnefaldende. Af følgende grund er du nødt til at bruge god tid på at undersøge, hvordan elcyklerne er sat sammen, og hvordan de adskiller sig fra de andre cykler. Du bør i den forbindelse alliere dig med en fagperson, som har forstand på elcykler og dermed ved, hvad man skal kigge efter.

Elcyklen er god, hvis du synes, at den almindelige cykel er hård

Det er et faktum, at mange mennesker vælger at tage bilen på arbejde, selvom de ejer en rigtig god og velsmurt cykel. Der kan være forskellige grunde til, at man foretrækker bilen frem for cyklen. Den mest almindelige grund er, at det er for hårdt at cykle.

Hvad enten man mangler kræfter grundet sygdom, alderdom eller dovenskab, så vil det være oplagt at købe en elcykel, da man takket være den integrerede motor slipper for at bruge så mange kræfter. Med en elcykel kan man selv bestemme, hvor meget hjælp man vil have fra motoren. Du kan nemlig selv regulere modstandsniveauet efter, hvor mange kræfter du har.

Spar penge med en elcykel

Om man reelt set kan spare penge med en elcykel afhænger selvfølgelig af, hvad man sammenligner med. Står valget mellem en elcykel og en almindelig cykel, så er det ingen hemmelighed, at den sidstnævnte mulighed er den billigste. Sammenligner man derimod prisen på en bil kontra prisen på en elcykel, så vinder elcyklen stort. En god bil til bykørsel koster omkring 100.000 kroner, mens en ergonomisk cykel med motor koster ca. 20.000 kroner. Allerede der har du altså sparet 80.000 kroner, hvis du skal investere i et nyt transportmiddel.

Foruden at spare penge på køb af transportmiddel kan du også opnå store besparelser på driften. En bil er nemlig betydeligt dyrere i drift end en elcykel. Jo flere kilometer du kører om dagen, desto flere penge kan du spare ved at sætte din lid til elcyklen. Det koster ganske rigtigt penge at oplade batteriet og servicere cyklen, men du slipper til gengæld for at bruge penge på brændstof, bilvask, bilreparationer, bilforsikring og alle de andre udgifter, der følger med en bil.

For at sætte det hele lidt i perspektiv kan du med fordel regne lidt på, hvor mange penge du rent faktisk kan spare ved at skifte transportmiddel.

Hvilke mærker findes der?

Ingen forventer, at du har kendskab til alle de producenter, som lever af at designe og fremstille elcykler, men du kan da drage fordel af at vide, hvilke brands der er de største og bedste.

Herunder finder du listen over de mest eftertragtede mærker lige nu:

  • Gazelle
  • Focus
  • Scott
  • Kildemoes
  • Kalkhoff
  • Trek

Tiderne skifter, hvorfor man ikke kan vide sig sikker på, at ovenstående mærker også er de mest efterspurgte om fem år. Man kan dog være ganske sikker på, at producenter som Gazelle, Kalkhoff og Kildemoes også vil dominere markedet i fremtiden. Disse producenter har nemlig så meget erfaring og knowhow, at der skal ske noget radikalt, hvis de skal væltes af pinden.

Om du er mærkebevidst eller ej, så bør du tage et kig på, hvad førnævnte producenter kan tilbyde. Alene disse producenter har tilsammen fremstillet over hundrede forskellige elcykler.

Hvad koster en elcykel?

Uanset hvilken cykelforhandler du stiller dette spørgsmål til, kan du være sikker på, at du vil få mere eller mindre samme svar. Cykelforhandleren vil med al sandsynlighed svare, at det afhænger af, hvilke krav og ønsker du har til elcyklen. Der findes elcykler til omkring 8.000 kroner, men der findes altså også elcykler til 86.000 kroner. Som du måske kan fornemme, kan der være stor forskel på prisen.

Den gennemsnitlige pris på en elcykel ligger på omkring 15.000 kroner. For en investering på 15.000 kroner kan du blive ejer af en middelmådig cykel med integreret motor. Du får nok ikke verdens bedste cykel til den pris, men du kan altså sagtens gøre en god handel uden at investere en formue.

Det er selvfølgelig en prioritering, om man vil bruge 15.000 kroner på en elcykel, eller om man hellere vil spare op til en rejse, et nyt køkken eller noget helt tredje. Elcyklen er kun en god investering, hvis man forventer at bruge den meget. Ellers kan man jo lige så godt spare pengene og bruge dem på noget andet.

Batteriet

Batteriet er uden sammenligning den vigtigste faktor, når det drejer sig om elcykler. Det væsentlige er ikke, hvor stort batteriet er, eller hvem der har produceret det, men derimod hvor lang batterilevetiden er. Udforsker man markedet for elcykler, så vil man finde ud af, at batterilevetiden kan svinge meget – alt fra 35 til 120 km. på en fuld opladning.

Det er desuden vigtigt at nævne, at rækkevidden på batteriet afhænger af både vejrforhold, batteriets stand og ikke mindst kørestil. Ergo må du forvente, at rækkevidden varierer meget. Det er sund fornuft at oplade batteriet om natten, så man ikke vågner om morgenen og finder ud af, at ens elcykel er løbet tør for strøm. Det er i hvert fald ikke den bedste måde at starte dagen på.

Ekstra udstyr til elcyklen

Der bliver efterhånden udviklet så meget forskelligt ekstraudstyr til elcykler, at det halve kunne være nok. Før du køber en elcykel, bør du sætte dig ind i, hvad der følger med som standard, og hvad der skal købes som ekstraudstyr. Det er især vigtigt at undersøge, om batteriet følger med, da et batteri snildt kan koste 2-3.000 kroner. Man må som udgangspunkt forvente, at batteriet er inkluderet i prisen, hvis der ikke er oplyst andet.

Man kan hurtigt komme til at købe sig fattig i ekstraudstyr, hvis man ikke tænker over, hvad man rent faktisk har brug for. Blandt det mest almindelige udstyr og tilbehør finder man følgende dele:

  • Lygter
  • Kædelåse
  • Cykelhjelme
  • Cykelkurve
  • Cykeltasker
  • Flaskeholdere

I første omgang bør man købe et lygtesæt, kædelås og en cykelhjelm. Du kan måske være heldig at få et godt tilbud på både elcykel og ekstraudstyr.

Hjælp fra elcyklen

”Hvor meget hjælper en elcykel?”

Det korte svar er, at du selv bestemmer, hvor meget hjælp du vil have. Det kræver dog, at du har købt en elcykel med den såkaldte assist funktion. Med denne funktion kan du nemlig nemt vælge det ønskede hjælpeniveau. Man kan typisk vælge mellem fem forskellige niveauer. Jo lavere hjælpeniveau, desto flere kræfter skal du bruge for at holde elcyklen i gang. Det er sågar muligt at slå hjælpemotoren helt fra, hvis men mener, at man har tilstrækkeligt mange kræfter til at cykle uden hjælp.

Ifølge den danske lovgivning må en elcykel kun give motorhjælp, når man træder i pedalerne. Det betyder, at det ikke er muligt at købe elcykler, som er hundrede procent motordrevne. Du skal derfor indstille dig på at lægge kræfter i, uanset om du køber den ene eller anden elcykel. Er du ikke i stand til det, så bør du søge efter alternativer. Du kan for eksempel købe en knallert eller et andet motordrevet køretøj.

Elcykling og vægttab

Skal man gøre sig forhåbninger om at blive slank og sund, så er man selvfølgelig nødt til at motionere, men ingen siger, at man skal løbe, dyrke styrketræning eller spendere timer og atter timer i en yogaklub. Der findes i hvert fald et fremragende alternativ i form af elcykling. Skulle du være i tvivl, så kan vi fortælle, at du sagtens kan cykle dig i form – også selvom du køber en elcykel i stedet for en almindelig cykel.

I forrige afsnit gjorde vi dig opmærksom på, at man ikke kan cykle på en elcykel uden at træde i pedalerne. Af følgende grund kan du være helt sikker på, at du nok skal få pulsen op og få gang i forbrændingen, når du giver den gas på elcyklen. Hvor meget man forbrænder med elcykling kommer selvfølgelig an på mange ting, men som hovedregel forbrænder man et sted mellem 200 og 300 kalorier i timen.

For at opsummere kan man altså godt tabe sig med elcykling, men det betyder ikke, at det ikke er en god idé at dyrke andre former for sport og motion. Det er faktisk rigtig fint at supplere med yoga, styrketræning og crossfit. Derudover er det selvsagt vigtigt, at man spiser sundt og varieret.

For at få et nøjagtigt svar på hvor meget du forbrænder på elcyklen anbefaler vi dig at købe et sportsur med indbygget kalorietæller. Dermed slipper du for at gætte dig frem til, hvor mange kalorier du mon har forbrændt på dagens cykeltur.

Den obligatoriske prøvetur

Det er muligt at købe elcykler på nettet, jovist, men hvis du ikke prøver elcyklen før køb, så risikerer du at blive skuffet. Det er nemlig mere end svært at lære en elcykel at kende ved udelukkende at læse en produktbeskrivelse og kigge på et par produktbilleder. Af følgende grund anbefaler vi dig at prøve elcyklen inden køb. Det er nemlig alfa og omega, at du finder en elcykel, som passer perfekt til dig – på alle parametre.

Det er naturligvis helt gratis at få en prøvetur, idet forhandlerne har en naturlig interesse i, at du finder den helt rigtige elcykel. For at undgå at køre forgæves kan du gøre klogt i at bestille prøveturen på forhånd. På den måde slipper du for at bruge tid og kræfter på at besøge en forhandler, som mod forventning ikke har det ønskede produkt på lager.

Der er sågar nogle forhandlere, som tilbyder, at man kan prøvekøre deres elcykler i op til 180 dage – svarende til et halvt år. Dog betaler man typisk et mindre gebyr, når man låner en motordreven cykel i flere uger eller måneder. Det er ikke desto mindre en mulighed, man bør overveje at benytte sig af.

Når du prøvekører en elcykel, skal du ikke kun tage højde for, om du sidder komfortabelt på elcyklen. Du skal også være opmærksom på, om gear, styr, bremser og andre dele fungerer som ønsket. Det kan faktisk være en god idé at medbringe en tjekliste, da man nemt kan komme til at misse nogle vigtige faktorer.

Så hvad venter du på? Bestil den ønskede prøvetur allerede i dag.

Elcykler og forskellige drivsystemer

elcykel motorDet kommer næppe som et chok for dig, at der findes rigtig mange forskellige elcykler. Det er nemlig noget, man hurtigt finder ud af, når man begynder at udforske markedet. Blandt elcyklernes mange forskelligheder er det i særdeleshed relevant at sætte fokus på de forskellige drivsystemer. Her kigger man på, hvor motoren er placeret, og hvordan den fungerer. De mest udbredte drivsystemer består af forhjulsmotor, baghjulsmotor og centermotor. I dette afsluttende tekstafsnit vil vi fortælle dig lidt om, hvilke fordele og ulemper der er ved disse drivsystemer.

  • Forhjulsmotor - Dette drivsystem er ikke det mest eftertragtede på markedet, men der er ikke desto mindre visse fordele ved at købe en elcykel med forhjulsmotor. En af de helt store fordele er, at dette drivsystem er med til at sikre en god vægtfordeling. Derudover er det en fordel, at der er plads til gearnav i baghjulet. Batavus er blot én blandt mange producenter, som udvikler elcykler med forhjulsmotorer.
  • Baghjulsmotor - Dernæst findes der selvfølgelig også elcykler med baghjulsmotorer. En vigtig fordel ved at motoren er placeret i baghjulet er, at man er sikret en naturtro cykeloplevelse. Det hænger sammen med, at det netop er baghjulet, som driver cyklen frem på en traditionel cykel. Batavus er endnu en gang et nævneværdigt brand, idet de står bag en række elcykler med baghjulsmotorer.
  • Centermotor - Leder du efter en elcykel med centermotor, så skal du vide, at du langt fra er den eneste. Det er nemlig – uden sammenligning – det mest udbredte drivsystem. Det karakteristiske ved en elcykel med centermotor er, at motoren er placeret på midten af stellet. Dette er med til at give en ualmindelig god vægtfordeling og balance samt fremragende køreegenskaber. Det er typisk også betydeligt lettere at skifte dæk på en elcykel, når motoren er placeret på stellet. Focus, Gazelle, Giant og Kalkhoff er nogle af de producenter, som kan byde ind, hvis du er på udkig efter en elcykel med det omtalte drivsystem.

Hvilken løsning foretrækker du?