Skridttæller

skridttæller guideEn skridttæller kan gøre det meget nemmere for dig at holde styr på, hvor mange skridt du går om dagen. Der er altså tale om data, som vil interessere dig, hvis du har en ambition om at opretholde en sund livsstil.

I dag er en skridttæller et must-have, så hvad er årsagen til, at du endnu ikke er ejer af en skridttæller? Du kan om ikke andet finde det perfekte redskab til skridttælling ved at gennemsøge markedet.

Omron Walking Style Pro 2.0 Skridttæller

Godt valg
  • Pris: 399,95

Omron Walking Style IV - Hvid

Bedst til prisen
  • Pris: 269,95

Beurer PM 18 Pulsur med skridttæller

Bedste pro valg
  • Pris: 499,95

Hvad er en skridttæller?

En skridttæller eller også kendt som et pedometer er et elektronisk måleinstrument, som tæller hvor mange skridt du går i løbet af en dag. Der kan være forskellige gode grunde til at bruge en skridttæller, men hvad er netop din motivation?

De populære skridttællere har været på markedet i adskillige år, men der er helt åbenlyst sket meget på markedet for skridttællere de seneste år. De mest moderne skridttællere kan nemlig forbindes med en smartphone eller tablet via en app.

Video guide på engelsk

Hvordan bruger man en skridttæller?

tæl skridt Det er ikke ligefrem raketvidenskab at bruge en skridttæller, så du behøver ikke at være bange for, at du ikke kan gennemskue dette lille træningsredskab.

Skal du have optimal glæde af en skridttæller, så skal du have den på kroppen hele dagen. Du kan med fordel putte din skridttæller i bukselommen eller i bukselinningen, men hvis der er tale om et ur eller armbånd, vil det naturligvis være oplagt at montere det på håndleddet.

Det kan i øvrigt anbefales at have skridttælleren så tæt på benene som overhovedet muligt, så man kan sikre sig, at alle skridt bliver registreret. Skulle du mod forventning blive i tvivl om noget, så tag blot et kig på den medfølgende manual.

Hvor længe skal jeg bruge skridttælleren?

Du er allerede kort blevet introduceret for det, men det er ikke desto mindre relevant at nævne igen. Det er nemlig alfa omega, at du bruger din skridttæller fra morgen til aften for at sikre de mest præcise resultater.

Der er nogle mennesker, som kun bruger deres skridttæller, når de er fysisk aktive, hvilket er en skam, da disse personer snyder sig selv. Du skal nemlig sørge for, at der også bliver talt skridt, når du befinder dig på arbejdspladsen, i supermarkedet eller derhjemme for den sags skyld.

Du kan selvfølgelig sagtens lægge din skridttæller fra dig, når du befinder dig i sofaen eller i sengen, da det måske ikke er der, hvor du går allerflest skridt.

Hvor mange skridt skal jeg gå om dagen?

Det er selvfølgelig kun dig selv, som kan bestemme, hvor mange skridt du vil gå om dagen, men det kan alligevel være en god idé at lytte til fageksperter.

Den kloge kostvejleder (og sågar Sundhedsstyrelsen)  vil typisk komme med følgende anbefalinger til antal daglige skridt:

  • Voksne: 10.000 skridt (minimum)
  • Børn: 12.000 skridt (minimum)

Afhængigt af om du er barn eller voksen, bør du som minimum gå enten 10.000 eller 12.000 skridt om dagen.

Der vil selvfølgelig være nogle dage, hvor du er mere fysisk aktiv sammenlignet med andre dage, hvorfor det er tilladt at beregne det gennemsnitlige antal skridt for en længere periode. Der er altså intet alarmerende ved, at du går 15.000 skridt den ene dag og 5.000 skridt den anden dag.

Såfremt du ønsker at tabe dig, så bliver du anbefalet at gå endnu flere skridt end tidligere anbefalet – gerne op til 15-20.000 skridt om dagen. Det kan af helbredsmæssige årsager være urealistisk for nogle personer at gå så mange skridt, men så er det heldigt, at der også findes andre motionsformer end gang.

Kilde: http://www.dr.dk/levnu/fritid/derfor-skal-du-gaa-10000-skridt-om-dagen

Fordele ved en skridttæller

motivation med en skridttællerDet kommer måske ikke som nogen stor overraskelse for dig, at der er mange fordele ved en skridttæller. Det er en realitet, at der bliver solgt utallige skridttællere hver eneste dag alene på det danske marked, og det hænger sammen med de mange fordele.

Du kan læse om, hvilke fordele der er de mest fremtrædende nedenfor:

  • Øget motivation – Du vil med sikkerhed kunne øge din motivation med en skridttæller, da du bliver præsenteret for, hvor mange skridt du har gået, og hvor mange skridt du mangler for at opnå dit mål. Den øgede motivation kan ofte føre til vægttab, hvilket er en markant fordel, hvis du gerne vil tabe dig.
  • Den er let at betjene – I vores moderne verden er der fremstillet et væld af avancerede produkter, som man kan bruge til at tracke forskellige træningsdata. Det drejer sig bl.a. om fitness armbånd, pulsure og tilsvarende produkter. En skridttæller er ikke spækket med forskellige funktioner og knapper, hvorfor den er nem at betjene.
  • Let aflæsning af antal skridt – Det vil sjældent tage dig mere end et par sekunder at finde ud af, hvor mange skridt du har gået, da du blot skal rette dit blik mod det let overskuelige display. Du vil i den anledning slippe for at skulle forholde dig til irrelevante træningsdata.

De fleste skridttællere koster ikke mere end et par hundrede kroner, så man må sige, at det er en meget overkommelig investering. Kan din kommende skridttæller hjælpe dig med at tabe dig og / eller komme i bedre form, så har du virkelig fået værdi for pengene. Du kan via blogs og sociale medier læse om, hvordan andre danskere har fået glæde af skridttællere.

Ulemper ved en skridttæller

Skal du købe din første skridttæller, så bør du kende til de få ulemper, der er tilstede, så du ikke sætter dine forventninger alt for højt:

  • Begrænset funktionalitet – Den klassiske skridttæller kan måle skridt og intet andet, men det vil selvfølgelig være fint for dig, som ikke er interesseret i at kende til andre træningsdata. Vil du også gerne vide noget om forbrændte kalorier og puls, så skal du have fat i et mere avanceret redskab.
  • Ikke præcis måling ved alle motionsformer – Du kan ikke forvente, at resultaterne er hundrede procent nøjagtige, hvis du beskæftiger dig med andre motionsformer end gang. Der er nemlig nogle skridttællere, som har svært ved at tælle skridt i forbindelse med løb og cykling.

Det er tvivlsomt, at der findes andre ulemper end ovenstående, men det har du selvfølgelig selv mulighed for at vurdere, når du får leveret din nye skridttæller.

5 tips: Bevæg dig mere i hverdagen

Det kan for mange mennesker virke uoverskueligt at skulle gå 10.000 skridt om dagen. Du vil måske også mene, at det er en umulig opgave, hvis du har et stillesiddende arbejde uden de helt store muligheder for at bevæge dig i løbet af din arbejdsdag.

Du kan ved at skille dig af med dine usunde vaner og i stedet indføre nogle sunde vaner komme til at bevæge dig meget mere i hverdagen. Læs med fordel følgende tips:

  1. Tag trappen, når det er muligt
  2. Gå på arbejde og lad bilen stå derhjemme
  3. Arbejd stående (det er muligt med det rigtige skrivebord – hæve- / sænkefunktion)
  4. Gå en lang tur med musik i ørerne
  5. Investér i et gåbånd eller løbebånd (så du har nemmere ved at bevæge dig indendørs)

Får du dig nogle nye sunde vaner, vil det helt sikkert kunne ses på dit daglige antal skridt. Du kan evt. øge din motivation ved at skrive ned, hvor mange skridt du går om dagen. Det kan du med fordel gøre lige inden sengetid. Det er dog ikke nødvendigt for dig at skrive dine daglige resultater ned, hvis du ejer en moderne skridttæller, som kan kobles til en app.

Gå dig slank: Derfor kan det lade sig gøre

Du kan gå dig slank, hvis du investerer i en skridttæller og i øvrigt sørger for at implementere nogle af de sunde vaner, som vi har præsenteret dig for. Der er som bekendt mange helbredsmæssige fordele ved at gå mange skridt i hverdagen, så det skal du tænke over næste gang, du føler dig fristet til at tage bilen, bussen eller toget.

Det kan lade sig gøre at gå sig slank af følgende grunde:

  1. Du forbrænder kalorier
  2. Du reducerer dit stressniveau
  3. Du får nemmere ved at kontrollere din appetit

Forbrænder du flere kalorier, reducerer du dit stressniveau og formår du i højere grad at kontrollere din appetit, så kan du helt sikkert opfylde din drøm om at blive mere slank.

Føler du dig topmotiveret til at gå flere skridt i din dagligdag, så besøg den anviste webshop og køb din ideelle skridttæller.