Motionscykel test
En motionscykel er en populær træningsmaskine i både fitnesscentre og i private hjem. Er du på udkig efter en motionsmaskine, der kan styrke din kondition, bidrage til et vægttab eller blot bruges til jævnlig motion? I så fald er en motionscykel et oplagt valg, da det er en skånsom motionsmaskine.
Udvalget af motionscykler er dog ikke småt. Derfor kan det være svært at udvælge en god model. Vigtigst af alt er, at den harmonerer med dine præferencer og kriterier.
Dog er der også en række egenskaber, der altid skal prioriteres, når en motionscykel skal vælges. Det kan du heldigvis blive klogere på i denne artikel.
De bedste motionscykler til prisen
Enhver motionist bør unde sig selv den bedste motionscykel. Det gælder også dig. Prioriterer du at få købt en god motionscykel, der indfrier alle dine ønsker, så er det mere tænkeligt, at du vil få lyst til at motionere flere gange om ugen eller for den sags skyld om dagen.
Uden et egentligt kendskab til markedet for motionscykler og de forskellige modeller kan det være svært at finde den bedste motionscykel. Denne udfordring har vi løst ved at have lavet en omfattende motionscykel test. Gennem denne test har vi haft held med at finde kondicykel bedst i test.
Skal du have en ny kondicykel til hjemmebrug, som alle dine gæster vil misunde, så køb en af kondicyklerne fra vores test. Så er du nemlig sikret en god kondicykel, der tåler hyppig og intens brug. Her på siden kan du bl.a. glæde dig til at blive præsenteret for kondicykler fra mærker som Abilica, Masterfit, Spirit Fitness, Top Sport og mange flere.
Spirit Fitness CU800 (Bedst i test)
Dette er en motionscykel, der især er tiltalende for dem, der sætter pris på et blødt tråd og god feedback fra dens computer. Desuden er dens computer drevet af en generator, hvorfor du ikke selv skal generere den strøm, der er brug for. Det integrerede svinghjul er tungt, da det vejer hele 13,5 kg.
Pedalerne har en inversion på to grader, som giver et behageligt og anatomisk korrekt tråd. Sadlen er både blød og behagelig, da den har dobbelt affjedring. Under brug er det nemt at veksle mellem de mere end 40 modstandsniveauer, der tilgodeser alle fra nybegynderen til den seriøse atlet eller cykelrytter.
Specifikationer:
- Mærke: Spirit Fitness
- Antal niveauer: 40
Masterfit TP200 (Bedst til prisen)
Bedst til prisen – Valget er faldet på Masterfit TP200. Det er på mange måder en fremragende motionscykel, hvor man er garanteret kvalitet for alle pengene. Du investerer i en moderne og brugervenlig motionscykel, som opfylder alle de basale krav og behov. Motionscyklen er henvendt til både mænd og kvinder i en bred aldersgruppe.
Masterfit TP200 kommer med 32 modstandsniveauer, som du kan nemt kan regulere via det elegante display. På det digitale display bliver du præsenteret for de vigtigste data bestående af tid, modstand, kalorier forbrændt m.v.
Ydermere får du glæde af det justerbare sæde, indbygget pulsmåling, medfølgende adapter og meget mere. Det er en motionscykel, som du bare må opleve.
Fordele ved Masterfit TP200:
- Kvalitet for alle pengene
- 32 modstandsniveauer
- Digitalt display viser vigtige træningsdata
- Justerbart sæde (find den korrekte siddestilling)
- Indbygget pulsmåling
- Medfølgende adapter til cyklen
Abilica WinMag Cruise (Bedste billige)
Dette er en motionscykel for dig, der har ambitioner for din træning. Den byder nemlig på en lang række træningsprogrammer, der kan skabe variation i din træning. Det er også værd at nævne, at Abilica WinMag er kåret som testvinder i en motionscykel test udført af magasinet WOMAN.
Den er endvidere forsynet med et regulerbart styr samt et lavt af- og påstigningsfelt. Den er solid og stabil, samtidig med at den giver et jævnt tråd. Cyklens magnetmodstand er elektronisk justerbar i hele 32 niveauer. Dertil kan der frit vælges mellem 12 forskellige træningsprogrammer.
Cyklens håndtag er udstyret med pulsmålere, hvorfor du kan holde øje med din puls på displayet. Foruden dette kan computeren også bruges til at udføre en formtest.
Specifikationer:
- Mærke: Abilica
- Antal niveauer: 32
ODIN B1
ODIN B1 er for dig, der søger en pladsbesparende motionscykel. Den kan nemlig foldes sammen, hvorfor du kan opbevare den i et skab e.l. Dette ændrer dog ikke på, at den fortsat er effektiv, da den kan indstilles i 8 modstandsniveauer. Dette indstiller du nemt under computeren.
Selve computeren er også nem at benytte, da den betjenes med en enkelt knap. Denne knap bruger du til at skifte visning mellem tid, puls, hastighed, distance samt kalorier. Maskinen drives af dine egne tråd og har et svinghjul på 8,5 kg. Det er dette svinghjul, der driver computeren, som cyklen er udstyret med.
Specifikationer:
- Mærke: ODIN
- Antal niveauer: 8
Abilica Stream UB VIII
Stream UB VIII fra Abilica er en robust motionscykel, der er henvendt til dig, der har brug for ekstra meget udfordring. Det er en forholdsvis ny model, der indeholder mange funktioner, der typisk kun findes i professionelle modeller, der er betydeligt dyrere. Derfor får du god værdi for dine penge med denne motionscykel.
Cyklen kommer med elektronisk justerbar magnetmodstand. Derfor har den mulighed for at opnå en høj modstand, samtidig med at den bibeholder et meget jævnt tråd.
Den leveres desuden også med indbyggede håndpulsmålere. I og med, at den er kompatibel med pulsmåling via både håndpulsmålere og trådløst pulsbælte, er det muligt at benytte sig af pulsprogrammer på cyklen.
Specifikationer:
- Mærke: Abilica
- Antal niveauer: 8
ODIN B5 kondicykel
ODIN B5 er en solid motionscykel til en god pris. Den har indbygget Bluetooth og er fremstillet af de bedste komponenter i denne prisklasse. ODIN har forsynet den med et svinghjul, der har en vægt på 9 kg. Hjulet er i høj kvalitet, hvilket garanterer et jævnt og behageligt tråd i pedalerne.
Via svinghjulet er det muligt at opnå en forholdsvis høj belastning i modstanden. Den er også forsynet med hele 32 træningsprogrammer, hvilket garanterer, at du får en varieret træning. Den maksimale brugervægt er 130 kg., hvilket vidner om den solide byggekvalitet, som motionscyklen kan bryste sig af.
Specifikationer:
- Mærke: ODIN
- Antal niveauer: 70
Abilica Premium UB BT
Abilica Premium UB BT er en kraftig og robust magnetcykel. Den elektromagnetiske modstand garanterer en høj belastning og driftssikkerhed. Du kan frit indstille den til et passende modstandsniveau, da der er hele 32 at vælge mellem. Derfor er det også en motionscykel, som kan udfordre selv den mest garvede motionist.
Cyklen er også forsynet med et justerbart sæde, der giver mulighed for, at brugere i stort set alle højder kan anvende denne kondicykel. Cyklen kommer med indbyggede håndpulsmålere, ligesom den er kompatibel med pulsbælter, der bruger ukodet frekvens.
Da Abilica har valgt at forsyne cyklen med kraftige transporthjul i PVC, er det let at flytte rundt på produktet.
Specifikationer:
- Mærke: Abilica
- Antal niveauer: 32
Kettler Ride 300 kondicykel
Du går aldrig helt galt i byen, hvis du vælger en Kettler motionscykel. Ride 300 er en cykel, der især henvender sig til ambitiøse motionister, men kan også bruges af nybegynderen. Den har en lav indstigning, hvorfor den også kan bruges af seniorer eller brugere, der har fysiske begrænsninger.
Bremserne er elektronisk justerbare, hvorfor man altid kan justere cyklen til at have et ideelt niveau. Desuden har den en række omfattende træningsfunktioner og -profiler. Det er også værd at pointere, at cyklen har et meget glidende tråd samt pulsmåling via et medfølgende brystbælte og håndpulssensorer.
Den har også fået en holder til en smartphone eller tablet. Derfor har du mulighed for at følge en tv-serie, mens du motionerer.
Specifikationer:
- Mærke: Kettler
- Antal niveauer: 15
Tunturi E80 Endurance
Tunturi E80 Endurance er en motionscykel, som gør, at du kan træne som en professionel midt i stuen. Dertil er det en cykel, der byder på et væld af træningsmuligheder. Den overgår nemlig de fleste andre modeller i forhold til antallet af træningsprogrammer. Den leveres nemlig med hele 43 forskellige programmer.
Er det ikke nok, er den også kompatibel med et hav af apps som Kinomap og Tunturi Routes. Disse apps kan du bruge, hvis du har et ønske om at cykle specifikke ruter. Ikke nok med det, så er det også muligt at vælge mellem hele 53 niveauer. Derfor er det også muligt for alle at finde et ideelt niveau.
Specifikationer:
- Mærke: Tunturi
- Antal niveauer: 53
Hvordan vælger man den rette motionscykel?
Når du skal vælge en motionscykel, er der en lang række faktorer, der er vigtige. Det handler nemlig om at finde en model, der harmonerer med dine præferencer. For at finde ud af, hvad du skal gå på jagt efter, er der en række spørgsmål, du bør stille dig selv, for at specificere dine behov og krav.
Det er blandt andet en god idé at besvare følgende spørgsmål:
- Hvor ofte regner du med at bruge motionscyklen?
- Hvilke forventninger har du til kvaliteten af den?
- Hvor mange penge er du villig til at betale for den?
- Er der andre personer end dig, der skal bruge den?
- Hvilke forventninger har du til ydeevne og funktionalitet?
Når du har besvaret disse spørgsmål, har du en bedre idé om, hvad du egentlig leder efter. Du ved, hvad dit budget er, og du ved, hvilke krav du stiller til din nye kondicykel.
Det er dog især vigtigt, at du har en idé om, hvad du er villig til at betale for den. Det er vigtigt, da prisen ofte har direkte indflydelse på dens kvalitet, funktionalitet, design, brand osv. Som udgangspunkt kan du inddele træningscyklerne i følgende tre prisklasser:
- Budget: Op til ca. 3.500 kr.
- Mellem: Ca. 3.500 - 7.000 kr.
- Professionel: Over 7.000 kr.
For at vurdere, om du skal lede i den ene, anden eller tredje prisklasse, er du nødt til at vide, hvad du kræver af din kondicykel. De fleste ville sikkert foretrække at kunne holde sig til den laveste prisklasse, men i denne prisklasse finder man sjældent en motionscykel, der matcher ens krav og præferencer. For at spare penge vil du derfor skulle gå på kompromis med vigtige parametre.
Ved du, at du skal bruge din motionscykel forholdsvis ofte, at den skal bruges til intensiv træning, eller at du stiller høje krav til træningsprogrammerne, er det ikke i den første prisklasse, du skal lede.
Hvorfor er en motionscykel en god træningsmaskine?
Motionscyklen er en af de mest klassiske træningsmaskiner i de danske hjem. Det har altid været et populært valg blandt hjemmebrugere, men særligt i de senere år har flere taget dem til sig. Det er dog ikke så underligt, da en motionscykel byder på en lang række egenskaber, der gør den til et udmærket træningsredskab.
Det er en maskine, der har meget at byde på. Du kan bruge den til at træne ben og baller, men indirekte også lunger og hjerte. Dertil er det et effektivt redskab for dig, der har et ønske om at forbrænde kalorier. Ikke nok med det er der ikke mange andre træningsmaskiner, der kan bryste sig af at kræve lige så lidt plads.
Som følge af, at man selv kan justere sin modstand, kan en sådan cykel bruges til både let og hård træning. I og med, at cyklens ramme bærer brugerens kropsvægt, så bliver både knæ og led skånet sammenlignet med at løbe.
Af denne årsag er en motionscykel især også populær blandt overvægtige og ældre. Mange får dog også stor gavn af en sådan cykel i forbindelse med genoptræning. I fitnesscentret er der mange, der bruger motionscyklen til at varme op, før de giver sig i kast med deres styrketræning.
Spinningcyklen er også et godt valg
Der findes også en særskilt variant af motionscyklen, der hedder en spinningcykel. De fleste kender til denne cykel fra de såkaldte spinningtimer, hvor man cykler i en gruppe til høj musik. Det er dog ikke blot her, at den kan bruges. I løbet af årene er den også blevet populær at bruge hjemme, da den byder på flere fordele.
Det er bl.a. værd at fremhæve, at den er ekstra stabil. Det medfører, at den kan tåle hårdere brug, som den f.eks. kan blive udsat for, hvis du står op og cykler. Cyklen bruger ikke strøm og har en justerbar modstand, som bedst kan sammenlignes med kørsel op og ned ad bakker. Den har også et tungere svinghjul.
Som regel er det også muligt at justere både sadel og styr i højden. Det er dog ikke det eneste. Du kan også justere begge dele frem og tilbage. Det er ikke alle brugere, der har brug for dette, men lave brugere vil dog sætte stor pris på dette. De er nemlig sikret, at de kan finde en position, der er ideel for dem.
I modsætning til en motionscykel er en spinningcykel ikke forsynet med en træningscomputer, der kan tælle kalorier, puls, distance m.v. I stedet opretholdes motivationen og tempoet af, at man cykler til musik. Målet er at lade musikken styre tempoet.
Skal jeg vælge en motionscykel eller en spinningcykel?
Hvis du står over for at skulle købe en motionscykel, skal du derfor vurdere, om det skal være en spinningcykel eller en alm. motionscykel. Det er ikke noget, der kan gives et definitivt svar på, da det afhænger af, hvilken type træning som du har i sinde at skulle bruge din cykel til.
Lidt forenklet kan man sige, at en motionscykel er bedst til en mere lavintensiv træning. Hvis du skal bruge din cykel til at træne på mere intensiv vis, er en spinningcykel det bedste valg. En anden fordel ved spinning er, at man selv kan styre tempo og modstand, og derfor kan tilpasse træningen til sit eget niveau.
Til trods for dette er det dog især yngre mennesker, der benytter sig af spinning – både i centre og i hjemmet. Da det centrale aspekt i spinning er intensiteten gør musikken meget for træningsformen. En motionscykel bruger man også til hård træning, men generelt tager man det en kende roligere på en motionscykel.
En af fordelene ved at bruge en motionscykel i eget hjem er, at man kan se en tv-serie eller film, mens man træner, hvilket mange foretrækker. Det medfører nemlig, at man ikke i lige så høj grad fokuserer på den hårde træning. For mange resulterer dette i, at de kan opretholde deres træning i længere tid.
Hvilke egenskaber er vigtige ved valg af motionscykel?
Når du skal købe en motionscykel, er der flere egenskaber, der er vigtige at holde øje med. Derfor er det også vigtigt, at man ikke springer på ethvert motionscykel tilbud, man støder på. I stedet skal man vælge cykel med et specifikt fokus på de egenskaber, du præsenteres for herunder.
Byggekvalitet
Et af de vigtigste aspekter i dit valg af en ny motionscykel er dens byggekvalitet. En høj kvalitet er ikke blot med til at gøre den mere robust. Det er også med til at forlænge dens levetid. Er den mere robust, er den nemlig i stand til at holde til en større belastning.
Det er især et aspekt, der er vigtigt at vælge ud fra, hvis du ved, at du skal bruge motionscyklen i stort omfang. Desuden er det også gældende, hvis den skal anvendes hyppigt af tunge og / eller stærke motionister. Det er nemlig noget, der sætter yderligere pres på cyklen.
Til forskel fra f.eks. en crosstrainer er de robuste og stabile træningscykler som regel ikke større end de billige og mindre stabile modeller. Du skal derfor ikke tro, at du skal ofre mere plads i hjemmet, blot fordi du beslutter at investere i en robust motionscykel, der byder på god byggekvalitet.
Modstand
En motionscykel drives enten af en elektromagnetisk eller en permanentmagnetisk modstand. Førstnævnte forkortes ofte med EMS, hvilket står for Electromagnetic Suspension. Det er en form for modstand, der er bedre end permanentmagnetisk modstand. Den har blandt andet en længere holdbarhed.
Det skyldes, at der er ikke er nogle bevægelige dele, der kan blive slidt op. Dog er en permanentmagnetisk modstand en billigere løsning. Derfor er det også et populært valg blandt de forbrugere, der ønsker at holde deres omkostninger nede.
Den permanentmagnetiske modstand dominerer derfor i lavprisklassen. Det ses også i mellemklassen, men dog ikke i et lige så stort omfang. Man finder modsat hovedsageligt elektromagnetiske modstande blandt de dyre modeller. Typisk er det dog værd at betale for denne modstandstype.
Brugervægt
Brugervægt (også kaldet for den maksimale brugervægt) er en vigtig faktor. Det er det dog især af betydning for tungere personer, der vejer 100 kg. eller mere. Det skyldes, at de fleste motionscykler er konstrueret til at kunne bære en person op til 100 kg. Vejer man mere, er det ikke alle modeller, der kan bruges.
Skal den bruges af flere brugere, er det vigtigt, at den også er i stand til at bære den tungeste bruger. Generelt kan man gå efter, at jo mere robust (og dermed også dyrere) en motionscykel er, desto højere brugervægt kan den også holde til. Har du brug for en høj(ere) brugervægt, skal du derfor betale for det.
Lydniveau
På lige fod med crosstraineren, så er en motionscykel en af de mest støjsvage træningsmaskiner. Dette ændrer dog ikke på, at støjniveauet er et aspekt, der skal være i fokus. Det er dog hovedsageligt for at tage hensyn til øvrige beboere i hjemmet. De fleste lytter nemlig til musik eller ser tv, mens de tramper i pedalerne.
En anden fordel ved en motionscykel er, at selv de billige modeller er relativt støjsvage. Generel støj kan ikke undgås, men det er dog vigtigt, at motionscyklen ikke knirker. På lige fod med øvrige mekaniske maskiner, så er knirkelyde tegn på høj friktion. Er der høj friktion, er der også høj slitage.
Oplever du, at din motionscykel begynder at knirke, kræver det blot samme medicin som en almindelig cykel. Det er selvfølgelig ensbetydende med, at der skal olie på kæden.
Størrelse
Til trods for, at motionscyklen er en af de mindst pladskrævende motionsmaskiner, er der dog alligevel en vis størrelsesforskel på dem. Du vil særligt opleve, at der er størrelsesforskel på de dyre og billige modeller. Dette er der flere årsager til, men det skyldes som regel, at der er forskel på robusthed og stabilitet.
På trods af, at en motionscykel ikke er en maskine, der kræver specielt meget plads, er der dog forskel på dem. Desuden bør det understreges, at de sjældent kan klappes sammen. Dog er de fleste udstyret med transporthjul, hvorfor det er nemt at flytte dem rundt, såfremt der er behov for dette.
Display
Det er meget normalt, at en motionscykel er udstyret med et display. På dette display kan man følge med i relevant data om sin træning. Desuden er der ofte også mulighed for at regulere en række funktioner direkte i computeren. Det er en fordel, at displayet gør det nemt at følge data, indstille træningsprogrammer m.v.
Et godt display bør også have en form for visualisering over din træning. Det kan den have på flere måder – det kan dog blandt andet være i form af søjler eller lignende. På den måde kan man på visuel vis følge med i, hvor lang en distance man har tilbagelagt, hvor kraftig modstanden er osv.
Det er også vigtigt, at du vælger en computer, der er let at finde rundt på, så den for alvor kan komme til sin ret. Får den ikke lov til dette, er den ikke meget værd for dig. Fordelen ved at have en simpel computer på din træningscykel er, at hver funktion er let at bruge, hvorfor det sagtens kan gøres, mens den er i brug.
Hvis der er tale om en mere avanceret træningscomputer, er det uhyre vigtigt, at producenten bag har sørget for, at menusystemet er gennemtænkt. Er det ikke tilfældet, er der for stor en risiko for, at brugeren ender med at fare vildt blandt de utallige funktioner og indstillinger.
Video guide til køb af motionscykel
Fordele ved en motionscykel
Hvis du endnu ikke er sikker på, om du skal købe en motionscykel eller ej. Så lad os lige fortælle dig, om de mange fordele. Så bliver du helt sikkert overbevist om, at vi har ret.
- Nem løsning: Først og fremmest er det utroligt nemt med en motioncykel. Det er en træningsmaskine, som alle kan finde ud af. Du kan nemt have den stående derhjemme i stuen eller på kontoret.
- Billigt og besparende i længden: Det er billigt. Det er en god investering, ift. hvad det koster at være medlem i et fitnesscenter. Hvis du tager bilen, bussen eller toget, så er der også ekstra omkostninger. Det kan hurtigt rende op i 3-5.000 kroner om året. Køber du en motionscykel, så vil du i længden spare mange penge. Den billige testvindende motionscykel koster nemlig kun lidt over de 3.000 kr.
- Hurtigt: Udover at det er nemt og billigt, så er det også hurtigt. Hvis du har en travl hverdag, så er det ikke altid lige nemt at nå det hele, hvis der også skal være tid til familien. Har du lange arbejdsdage eller lange skoledage, så kan tiden hurtigt blive værdifuld. Har du en motionscykel hjemme, så kan du hurtigt tage en cykeltur på 20, 30 eller 60 minutter. Skal du derimod ned i et fitnesscenter, så går der hurtigt mere end 2 timer med transport, omklædning, træning, og så møder du sikkert én eller flere du kender, og falder i snak.
- Til det dårlige vejr: I Danmark har vi mange dage med dårligt vejr. Især om vinteren kan det være svært at tage sig sammen til dyrke motion udendørs. Har du ikke mod på at cykle i kulde, regn, sne og slud. Så er det en meget god idé med en indendørscykel. Du kan med fordel købe en motionscykel, også selvom du er cykelrytter og sætter pris på at være udendørs, så er det bare ikke altid lige til.
- Længden på cykelturen: Du bestemmer selv længden på din cykeltur, det gør du selvfølgelig også udenfor, men her kan du stoppe lige når der passer dig. Du kan hurtigt tage en ekstra km, som du måske ikke kan på samme måde, hvis du har en fast cykelrute. Det er især en fordel, hvis du er nybegynder, da du nok ikke kan cykle så mange kilometer ad gangen. Så kan du her hurtigt sige fra, når energien slipper op. Samtidig gider du nok ikke cykle flere gange dagligt udendørs, hvor du her hurtigt kan tage 5 km og 5 km igen senere.
Flere gode grunde til at cykle på Femina Søndag
Tab dig hurtigt på en motionscykel
En motionscykel er en god og effektiv måde til at smide de overflødige kilo. Faktisk er motionscyklen en af de mest effektive cardio træningsmaskiner, hvilket betyder at du hurtigt kan forbrænde noget fedt. Du kan med fordel også benytte andre kredsløbsmaskiner, som fx. løbebånd, crosstrainer eller romaskinen.
Hvis du gerne vil smide nogen kilo, så er det en god idé at købe en motionscykel med gode træningsprogrammer. Vores testvindende motionscykler har nemlig en helt masse træningsprogrammer indbygget i computeren, det betyder at du med cyklen kan få en god og effektiv træning. Du kan vælge et "Fat burner" træningsprogram, som har til formål at forbrænde en masse fedt. Det er super effektivt, hvis du vil gå ned i vægt.
Hvis du ikke vil benytte dig af træningsprogrammerne eller hvis du bare ikke har dem på din cykel, så kan du selvfølgelig lave dit eget træningsprogram eller søge inspiration på internettet. Især HIIT er effektiv til at forbrænde en masse kalorier. Det handler nemlig op at holde pulsen oppe, og det kommer den i den grad, hvis du træner HIIT.
iForm har skrevet denne artikel om, hvor meget fedt du forbrænder ved cykling at cykle på arbejde.
Underlagsmåtte til din motionscykel
En anden god idé er at anskaffe en underlagsmåtte til din motionscykel. En underlagsmåtte er ikke ret omkostningsfuld, så det burde ikke være en hindring.
Derfor skal du anskaffe en underlagsmåtte
- Du skåner dit gulv
- Din træning bliver bedre - Da cyklen står mere stabilt
Vi håber du er blevet meget klogere på, hvilken motionscykel du skal vælge. Vil du se hele udvalget af motionscykler.
Læs også om: Romaskine test - de bedste romaskiner
FAQ - Ofte stillede spørgsmål
Hvilken motionscykel er bedst?
Har du også svært ved at vurdere, hvilken motionscykel der er bedst til prisen? I så fald vil du kunne nyde godt af vores motionscykel test og resultatet af denne test. Vi har nemlig fremhævet de motionscykler, der klarer sig bedst i test. Det er motionscykler, der er designet og udviklet til den ambitiøse motionist, der leder efter en motionscykel til hjemmebrug.
Hvorfor købe en motionscykel?
Du skal købe en motionscykel, hvis du gerne vil i bedre form og / eller vil tabe dig. Begge dele er nemlig muligt, hvis man bruger en motionscykel hyppigt. Du kan desuden forvente at få rigtig stærke ben og baller, hvilket bestemt er et plus. Motionscyklen slider desuden markant mindre på dine led og sener sammenlignet med mange andre motionsmaskiner.
Hvad er forskellen på en motionscykel og spinningcykel?
Det kan være farligt at forveksle en motionscykel med en spinningcykel – og omvendt. Det er nemlig to forskellige produkter. Den typiske motionscykel byder på frihjul, programmer og cykelcomputer, mens en spinningcykel kommer med manuel belastningsjustering og ingen computer som standard. På en motionscykel vil du i øvrigt kunne sidde mere oprejst og komfortabelt end på en spinningcykel.