BCAA
BCAA hører til blandt de mest benyttede kosttilskud blandt bodybuildere og fitnessudøvere i øjeblikket. Denne danske informationsguide har til formål at gøre dig klogere på BCAA. Du kan forvente at læse om både fordele, bivirkninger, produkter og meget andet.
BCAA bliver forhandlet i et stigende antal fysiske forretninger og webshops. Der er mange gode grunde til at investere i BCAA, så det er nu, du skal finde ud af, om det er noget for dig.
Hvad er BCAA?
BCAA (Branched Chain Amino Acids) er en international betegnelse for det, som vi på dansk vil kalde forgrenede aminosyrer. BCAA omfatter følgende aminosyrer:
- Leucin (stimulerer proteinsyntesen)
- Isoleucin (øger musklernes optag af glukose)
- Valin
Vi har at gøre med anabolske aminosyrer, som kroppen ikke har mulighed for at producere på en naturlig måde. Det er netop derfor, at mange bodybuildere og fitnessudøvere indtager disse aminosyrer gennem kost og evt. kosttilskud.
Forgrenede aminosyrer findes i en lang række fødevarer bestående af både kød, mælkeprodukter og æg. Du kan med fordel indtage disse fødevarer i din dagligdag, hvis du går op i muskelopbygning og sundhed. De forgrenede aminosyrer er også at finde i proteinpulver, hvorfor du kan gøre klogt i at investere i denne form for kosttilskud.
I modsætning til de fleste andre aminosyrer bliver BCAA omsat i skeletmuskulaturen i stedet for i leveren. De tre førnævnte aminosyrer bidrager positivt på hver sin måde, men det er videnskabeligt bevist, at leucin og isoleucin er de vigtigste aminosyrer af de tre nævnte.
BCAA kan købes som isoleret kosttilskud, men det er også muligt at finde det i almindelige fødevarer og andre former for kosttilskud.
Bodylab BCAA – Pulver
Bodylab BCAA har i årevis været et stort salgshit, og den nye, forbedrede udgave har da også skabt stor opmærksomhed siden lanceringen. I starten kunne man kun vælge én smagsvariant, men i dag er der mulighed for at vælge mellem 10-15 smagsvarianter. Hyldeblomst, cola og jordbær er nogle af de smagsvarianter, som står øverst på listen over de bedst sælgende varianter hidtil.
Under produktudviklingen har der været et kompromisløst fokus på at udvikle koncentreret kosttilskud uden sukker. Derudover har der været fokus på at skabe den bedste smagsoplevelse.
En bøtte indeholder 300 gram pulver svarerende til 60 portioner, såfremt du altså følger den anbefalede dosering på 5 gram pulver. Bodylab BCAA gør sig positivt bemærket ved at være meget mere koncentreret end de fleste andre produkter på markedet. Bodylab garanterer, at alle deres BCAA varianter er fremstillet af 100 % vegansk BCAA. Du kan dermed føle dig helt tryg ved at indtage kosttilskuddet.
Bodylab BCAA er en yderst kalorielet variant, da én ske kun indeholder 12 kcal. Der er dermed ingen risiko for, at du kommer til at tage på ved at indtage det. Bodylab BCAA er danskudviklet, laboratorietestet og kvalitetsgodkendt. Det er din sikkerhed for, at pulveret er blevet fremstillet under ordnede forhold og desuden er blevet testet på alle parametre, før det er blevet sendt videre i systemet.
Næringsindhold og relevant info:
- Mærke: Bodylab
- Smag: Mange smagsvarianter (vælg selv ved bestilling)
- Energi: 12 kcal. (pr. portion)
- Anbefalet dosering: 5 gram (én ske)
Nocco BCAA – Drik
Nocco BCAA er en delikat BCAA drik, som kun indeholder 16 kcal. – dåse på 330 ml. Drikken byder på et højt indhold af B6, B12 og D-vitamin. Nocco BCAA har gennem årerne fået mange positive tilkendegivelser fra nye og erfarne fitnessudøvere.
Drikken er let kulsyreholdig og har en ualmindelig lækker frugtsmag. Den udvalgte variant kommer med en skøn pæresmag, men der findes også mange andre smagsvarianter. Såfremt du ikke er så meget til pære, kan du i stedet vælge at købe drikken med fersken-, hindbær- eller citronsmag. Forhandleren, vi linker til, forhandler alle de populære smagsvarianter fra Nocco. Du kan evt. købe en kasse med flere forskellige smagsvarianter, hvis du gerne vil finde din favoritsmag.
Nocco BCAA indeholder ikke sukker, men drikken indeholder til gengæld 105 mg. koffein, så du har mulighed for at tanke energi op før træning. Det er vigtigt at nævne, at næringsindholdet kan variere alt efter, hvilken smagsvariant du vælger. Det er tvivlsomt, at du kan finde en BCAA drik, som er mere forfriskende og smagfuld end denne.
Det kan varmt anbefales at købe en hel kasse frem for at købe et større antal dåser enkeltvis. Der er nemlig mange penge at spare ved at købe kasser.
Næringsindhold og relevant info:
- Mærke: Nocco
- Smag: Mange smagsvarianter (vælg selv ved bestilling)
- Energi: 16 kcal. (pr. portion)
- Anbefalet dosering: Én dåse (330 ml.)
Nutramino BCAA – Pulver
Nutramino BCAA er udviklet til at reducere muskelømhed og til at øge muskelmasse. Du får her mulighed for at gøre en god handel på populært kosttilskud i pulverform. Bøtten indeholder 400 gram pulver, og der er i øjeblikket kun mulighed for at vælge én smagsvariant. Der er tale om en delikat æblesmag, som vil behage de fleste mennesker.
Nutramino BCAA er tilegnet dig, som har ambitioner med din træning og ønsker at dække din krops behov for aminosyrer. Du kan ved at købe dette kosttilskud undgå unødige kalorier, laktose og fedt.
Pulveret indeholder de essentielle aminosyrer, som bidrager med brændstof til musklerne, giver et højt fiberindhold og medvirker til at vedligeholde en normal hjernefunktion. Du anbefales at blande én ske (svarende til 8 gram) med 200 ml. vand før, under eller efter træning. Det er ikke afgørende, hvornår du indtager det. Følger du doseringsanbefalingen, vil én bøtte række til 50 portioner. Det frarådes at overskride den daglige dosis.
Nutramino er garant for høj kvalitet, når det kommer til kosttilskud, og dette kosttilskud er bestemt ingen undtagelse. Nutramino BCAA er kvalitetskosttilskud, som foruden høj kvalitet kan bryste sig af en lækker smag, god effekt og nem opløsning. Det tager ingen tid at opløse pulveret i vand. Find blot din shaker frem og følg doseringsanbefalingen.
Næringsindhold og relevant info:
- Mærke: Nutramino
- Smag: Æble (sommeræble)
- Energi: 26 kcal. (pr. portion)
- Anbefalet dosering: 8 gram (én ske)
Værd at vide om aminosyrer
Det er først og fremmest værd at vide, at aminosyrer er de vigtigste byggesten af proteiner. Helt generelt findes der mange forskellige slags aminosyrer, men det er ikke alle aminosyrer, som betegnes som essentielle. I den anledning er det værd at skænke de forgrenede aminosyrer en tanke – de aminosyrer der er i BCAA.
Kort og godt er aminosyrer nedspaltet protein, som optages hurtigt i kroppen – endnu hurtigere end protein. Det hænger helt logisk sammen med, at kroppen ikke skal bruge energi på at spalte proteinet. Dyrker du fitness og / eller bodybuilding, er det vigtigt, at dine muskler får aminosyrer hurtigt med henblik på straks at påbegynde restitutionsprocessen. Det er med til at forklare, hvorfor der er stor hype omkring essentielle aminosyrer.
Indtag af aminosyrer gavner i høj grad musklerne og restitutionsfasen, men det kan også gavne hjernen, ligesom det kan fremme vægttab. Der bør derfor ikke herske nogen tvivl om, at aminosyrer gavner kroppen og hovedet på flere forskellige fronter.
Essentielle aminosyrer er aminosyrer, som ikke kan produceres i kroppen. De kan altså kun indtages gennem mad og kosttilskud. Der findes eftersigende 9-10 essentielle aminosyrer.
Fordele ved at indtage BCAA
BCAA er ikke blevet et populært kosttilskud for ingenting. Du vil med al sandsynlighed blive forundret over, hvor mange fordele der er forbundet med dette kosttilskud. I dette afsnit vil vi gennemgå, hvilke fordele der er ved BCAA:
- Hurtig optagelse – Den første – og måske vigtigste fordel – handler om, at aminosyrerne optages hurtigt. Der er nemlig ikke noget, som skal nedbrydes. BCAA optages hurtigt, uanset om kosttilskuddet bliver indtaget i pille- eller pulverform.
- Hurtigere restitution – Træner du flere gange om ugen, har du et naturligt ønske om at restituere så hurtigt som muligt, så du er fit-for-fight til den kommende træning. Den hurtige restitution vil på sigt medføre bedre resultater, fordi du ikke har brug for at restituere i så lang tid.
- Reducerer træthed – Det er normalt, at du vil opleve træthed, når du dyrker fitness. Serotonin er det hormon, der fortæller, at din krop er træt. Der er mulighed for at påvirke serotonin-niveauet – bl.a. ved at indtage BCAA. Føler du dig mindre træt, vil du nemmere kunne præstere i træningssammenhænge.
- Få kalorier – BCAA indeholder kun en minimal mængde kalorier, så du kan trygt indtage kosttilskuddet, hvis du forsøger at tabe dig. Indtager du BCAA i stedet for proteinpulver, kan du holde dit kalorieindtag nede uden at miste muskelmasse.
- Ingen bivirkninger – BCAA er også blevet populært, fordi der indtil videre ikke er blevet registreret dokumenterede bivirkninger. Du kan senere i guiden læse mere om bivirkninger og særlige forbehold.
Virker det?
BCAA kosttilskud bliver revet ned fra hylderne, men virker det, eller er det i virkeligheden spild af penge? Det er i orden at stille kritiske spørgsmål, når det kommer til kosttilskud, da ikke alle former for kosttilskud er lige nyttige. Derfor er det også helt okay, at du stiller spørgsmålstegn ved, om BCAA rent faktisk virker.
BCAA virker, men det er ikke alle mennesker, som har brug for at indtage dette kosttilskud. Du har nemlig kun behov for kosttilskuddet, hvis du ikke får dækket dit proteinbehov gennem din kost og evt. proteinpulver. Såfremt dit proteinbehov allerede bliver dækket, vil dit indtag af BCAA ikke have den store effekt.
Spiser du masser af sund og proteinrig mad i din dagligdag, er det slet ikke sikkert, at du behøver at bruge penge på kosttilskud. BCAA kan teoretisk set gøre stor nytte, men hvorvidt kosttilskuddet kan gøre en forskel for dig er svært at svare på. Du kan altid give kosttilskuddet en chance og sidenhen vurdere, om det er pengene værd. Føler du ikke, at det gavner dig og din krop, kan du undersøge, hvilke kosttilskud der ellers findes.
Bivirkninger
BCAA og bivirkninger – Hvad skal jeg vide om det?
Videnskabelige studier har endnu ikke kunnet dokumentere bivirkninger ved at indtage BCAA. Det er ikke ensbetydende med, at du ikke vil kunne opleve bivirkninger, men det er i hvert fald ikke noget, du behøver at bekymre dig for.
Visse teoretiske spekulationer går på, at nogle af de mellemprodukter, som dannes i nedbrydningen af kosttilskuddet, kan være toksiske – altså have en skadelig virkning på levende organismer. Det er dog værd at pointere, at dette ikke er dokumenteret og derfor fortsat kun er en teori.
Selvom der ikke er dokumenterede bivirkninger, vil det alligevel være fornuftigt at rådføre sig med sin læge, hvis man er gravid, lider af en alvorlig sygdom e.l.
Får du det dårligt, og mistænker du, at det kan skyldes kosttilskuddet, bør du tage affære på det. Faktum er ikke desto mindre, at det er de færreste, som oplever bivirkninger af nogen art, så det kommer du højst sandsynligt heller ikke til.
Forskellige mærker inden for BCAA
BCAA kosttilskud kan stamme fra mange forskellige mærker.
Du betaler måske lidt ekstra for at få kosttilskud fra et kendt mærke, men det vil ofte vise sig at være alle pengene værd. Det er nemlig altafgørende, at du ikke indtager kosttilskud, som ikke er blevet kvalitetsgodkendt. Hold dig på den sikre ved at købe BCAA fra et af følgende mærker:
Du kan købe BCAA fra ovennævnte mærker på flere anerkendte webshops. Der er altså ingen grund til at besøge en udenlandsk forhandler, hvis du vil købe dette populære kosttilskud. I de kommende afsnit får du nogle konkrete anbefalinger til, hvilke produkter du kan købe.
BCAA som pulver, piller eller flydende form?
BCAA forhandles i forskellige former - bestående af både pulver, piller og drikke. I forhold til effekten har det ikke så meget at sige, om du vælger den ene eller anden form. Du bør ikke desto mindre vurdere, om du er mest til pulver, piller eller drikke.
Størstedelen af de danske forbrugere vælger at købe BCAA som pulver, fordi det er billigst. Der er dog også visse fordele ved både piller og drikke. De fleste aktive brugere af BCAA vil nemlig kunne nikke genkendende til, at det er nemt at håndtere piller og drikke sammenlignet med pulver, som først skal opløses i vand, før det kan indtages.
Set med økonomiske briller er det klogest at købe BCAA i pulverform, da priserne er meget lave. Du kan evt. sammenligne forskellige alternativer, hvis du vil finde ud af, hvad der er billigst. Når du sammenligner, bør du tage udgangspunkt i prisen pr. portion. Derudover skal du tage højde for, at næringsindholdet kan variere fra produkt til produkt.
Er du dårlig til at sluge piller, og ønsker du ikke at bruge tid og energi på at gøre en shaker klar flere gange om ugen, bør du vælge den nemme løsning ved at købe BCAA i flydende form. Du kan for din egen fornøjelses skyld putte dine BCAA drikke i køleskabet, så væsken er kold og frisk ved servering.
Hvornår skal jeg indtage BCAA?
Du har tidligere kunne læse om, hvorfor du skal indtage BCAA, men du er helt sikkert også interesseret i at vide, hvornår du skal indtage BCAA. Det vil vi efter bedste evne forsøge at svare på, så du kan få stillet din tvivl med det samme.
BCAA kan som bekendt indtages både før, under og efter træning. De fleste eksperter vil dog påstå, at det er bedst at indtage det inden træning. Du kan ved at indtage kosttilskuddet inden træning sikre dig, at kroppen får rigeligt med forgrenede aminosyrer til et helt træningspas. Sørger du hertil for at drikke en proteinshake efter træning, så får du igen en dosering af BCAA. Indtager du i forvejen whey proteinpulver, vil dit behov for BCAA ikke være så stort.
Selvom mange erfarne fitnessfolk anbefaler, at du indtager BCAA før træning, så er det i det store hele ikke så afgørende, om du indtager kosttilskuddet før, under eller efter træning.
Kan BCAA erstatte proteinpulver?
Der er tilsyneladende mange mennesker, som fejlagtigt tror, at BCAA kan erstatte proteinpulver.
Du kan nemmere undvære BCAA end proteinpulver, men det optimale vil være at indtage begge kosttilskud, hvis man træner ofte. Det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt at indtage BCAA i stedet for proteinpulver, da du derved vil gå glip af en håndfuld vigtige aminosyrer.
Gør dig selv en tjeneste og køb både BCAA og proteinpulver, så du er godt dækket ind.