Balanceøvelser

Balancetræning er mere udbredt nu end for år tilbage, men det betyder ikke nødvendigvis, at mennesket har en dårligere balance end tidligere. Det kan lige så vel hænge sammen med, at vi mennesker er blevet mere bevidste om, at der er rig mulighed for at forbedre balanceevnen, hvis man blot udfører de rigtige øvelser.

Balancetræning er ikke kun dedikeret til børn og ældre, men også til alle andre mennesker, da balancen skal holdes ved lige. Dog skal det ikke være nogen hemmelighed, at nogle har mere behov for at træne deres balanceevne end andre. En god balance gavner i både sportslige og arbejdsmæssige sammenhænge. Du har klikket dig ind på det helt rigtige blogindlæg, hvis du er på udkig efter nogle effektive balanceøvelser.

De bedste balanceøvelser

Der findes ingen officiel liste over de bedste balanceøvelser, da det er op til den enkelte at vurdere, hvilke der er de bedste. I de kommende underafsnit vil vi præsentere dig for nogle udvalgte balanceøvelser, som vi mener hører til blandt de bedste. Det kan godt betale sig at kombinere de forskellige øvelser.

To simple øvelser

I denne video bliver du introduceret for to simple øvelser, som kan udføres af både børn, voksne og ældre. Der er vel at bemærke tale om øvelser, som kan udføres uden brug af udstyr.

Videoens første øvelse: Stå oprejst på begge ben -> Bevæg dig op på tæerne -> Gå ned i knæene –> Stræk knæene og stå oprejst igen

Videoens anden øvelse: Stå på ét ben -> Bevæg dig op på tæerne –> Gå ned i knæene –> Stræk knæene og stå oprejst igen

Der er i øvrigt mulighed for at hæve sværhedsgraden en smule ved at lukke øjnene.

Krydskoordination

Her kan du opleve endnu en meget simpel øvelse, som kan udføres uanset tid og sted. Øvelsen kaldes krydskoordination og udføres på følgende måde: Stå på ét ben -> Før armen ned til modsatte knæ (skift side efter xx antal gentagelser)

Øvelser til balancebræt

Er du den heldige indehaver af et funktionelt balancebræt, så vil denne video med garanti være noget for dig. Du får nemlig vist, hvordan du udfører de mest effektive balanceøvelser på et balancebræt.

Nybegyndere bør benytte sig af den mest almindelige øvelse, hvor man stiller sig op på vippebrættet med begge fødder, hvorefter man forsøger at stå der i så lang tid som muligt. Du kan også forsøge at stå på ét ben eller gå ned i knæ, mens du står på brættet. Få yderligere inspiration ved at se videoen ovenfor.

Hvorfor skal jeg træne min balanceevne?

De fleste aktive danskere bruger mest tid på styrketræning og motionstræning, jovist, men du kan med god grund dyrke balancetræning, hvis du gerne vil forbedre din balanceevne. Jo ældre du er, desto mere bør du overveje at træne din balance, da menneskets balanceevne forringes med alderen. Dermed ikke sagt, at træningsformen kun er forbeholdt ældre, da det bestemt ikke er tilfældet.

Herunder svarer vi dig på, hvorfor du skal træne din balanceevne. Du opnår…

  1. En større stabilitet
  2. En pænere holdning
  3. Mindre risiko for udvikling af skader og overbelastninger

Der er altså mindst tre gode grunde til at dyrke balancetræning, så hvad venter du på? Kickstart din træning i dag i stedet for at vente til i morgen.