Disse øvelser gør det muligt at træne uden et fitnesscenter
Der er mange måder, hvorpå du kan træne, også selvom du ikke har et fitnesscenter i nærheden.
Det kan være, at du eksempelvis er ude at rejse, men det behøver ikke at være så svært at finde en metode til, hvordan du får trænet. Det kræver, at du er lidt kreativ og selv opfinder løsningerne. Vi giver her vores bud på, hvad du kan gøre for at træne på egen hånd, selvom du ikke har et fitnesscenter i nærheden.
Avanceret løb og øvelser
Det er altid en ide at løbe en tur – det hjælper med konditionen. Men du kan også løbe på en noget mere avanceret måde. Det gør du for eksempel ved, at du løfter knæene højt op, mens du løber. Det er udfordrende og svært at gøre, og det forbedrer på sigt dine bens akrobatik. Det hjælper også at tage en masse englehop undervejs, fordi det sikrer, at du kan få trænet dine accelerationsmuskler.
Derudover hjælper det også på træningen, hvis du hopper, samtidig med at du løfter knæene op mod maven undervejs i hoppet. Det er en af de klart hårdeste selvtræningsmetoder, der findes, og det er de færreste, der kan tage mere end 50 af dem. Det kræver selvfølgelig, at du hopper med maksimal energi og lægger nok kræfter i bevægelserne med benene samtidig, før øvelsen har en effekt.
Det er også muligt at gøre, som fodboldspillere af og til gør under opvarmningen, hvor de hopper op og lader som om, de laver et hovedstød. Det hjælper på motorikken og er også godt for at få blodomløbet i gang.
Hjemmelavet fitness
Det er også muligt at træne hjemmefra ved at lave de klassiske som for eksempel mavebøjninger og armbøjninger. Det giver også resultater.
Du afgør selv, hvor effektfuldt det skal være ved at sørge for, at du lægger nok energi og power i det. Tommelfingerregelen er, at hvis du lægger masser af energi i det og på samme tid sikrer, at du gør det langsomt, så har det en stor effekt, der ikke er til at tage fejl af.
Det gælder både med mavebøjninger, men også med armbøjninger. Sørg for, når du tager armbøjninger, at armene er så tæt på hinanden som muligt, hvis du vil se en god effekt på brystkassen, skuldrene, ryggen og triceps. Det er også muligt at have armene langt fra hinanden, således at man får trænet skuldrene.
Løft dig selv op
Det er også muligt at finde steder, hvor du kan løfte dig selv op og på den måde bruge armene til at øge din muskelmasse. Det kan gøres mange steder, og selvom det er hårdt, giver det godt. Du kan eksempelvis tage en dørkarm og bruge den som træningsmetode, hvilket vil gavne dig og dine muskler.
Men det kan for eksempel også være noget, du gør i en park, hvis du finder et træ, hvor en af grenene er lidt store og ikke er for langt oppe. Det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvor du kan gøre brug af din egen fitness.
Cykling
Cykling er et godt redskab mod bedre og flottere benmuskler. Det er noget, der altid kan gøres, såfremt man selvfølgelig er i besiddelse af en cykel. Cykling er ekstra godt, når man cykler op ad bakke og cykler i modvind. Det er der, det er hårdest, men det er også der, det giver mest. Cykling er ligeledes hårdere, jo højere gear du cykler i. Hvis du cykler i et højt gear, mens du kører op ad bakke, giver det en positiv effekt, der ikke er til at tage fejl af og ej heller må undervurderes.
Dyrk kampsport, holdsport eller dans
Kampsport er noget, der altid giver masser af træning. Der er ikke den kampsport, der ikke gavner dig og din krop. Og samtidig er det jo også effektfuldt at dyrke kamsport, fordi det sikrer dig evnen til at kunne forsvare dig selv, hvis det bliver nødvendigt.
Sportsgrene som fodbold og håndbold giver ligeledes masser til kroppen, og det samme kan siges om basketball og ikke mindst rugby. Eller for den sags skyld amerikansk fodbold. Det er ikke særlig svært at finde en sportsgren, der både er sjov, og som giver kroppen noget rent fysisk.
Det at danse er sjovt og kan gøres overalt, og jo mere energi, du lægger i det, jo mere gavner det kroppen.
Selvom du ikke befinder dig i et fitnesscenter, er der stadig masser af mulighed for at holde kroppen ved lige.