BMI beregner. Udregn dit BMI nemt.
Herunder finder du vores populære BMI beregner. BMI Formel: Vægt (kg) / højde (m²).
BMI kaldes også for Body Mass Index, og er en måleenhed til at klassificere kropsvægten. Benyt vores BMI beregner herunder og læs mere om BMI herunder.
Hvad er BMI?
BMI er som allerede nævnt en forkortelse for Body Mass Index – direkte oversat til dansk kropsmasseindeks. Der er helt kort og godt tale om et mål for forholdet mellem en persons vægt og højde. Da beregningen kun tager udgangspunkt i to faktorer, er det utroligt let at arbejde med den. Lad os præsentere dig for den meget simple formel.
Formel: Vægt (kg) / højde (m²)
Eksempel:
- Højde: 1,85 m.
- Vægt: 95 kg.
BMI: 95 / 1,85² = 27,76
BMI beregningen kan give dig en indikation på, om du er overvægtig, undervægtig eller normalvægtig. Du kan med fordel gøre brug af nedenstående BMI skema, når du skal vurdere dit resultat:
- Under 18,5: Undervægtig
- 18,5-25: Normalvægtig
- 25-30: Overvægtig
- Over 30: Svært overvægtig
I gamle dage skulle du bruge en lommeregner for at regne ovenstående ud. I dag kan du nøjes med at gøre brug af en BMI beregner på nettet. Det eneste du skal gøre er at notere din højde og vægt – så klarer den intelligente beregner resten.
I tvivl om din vægt og højde? Så hop på vægten og find derefter et målebånd frem. Vej dig med fordel samme tidspunkt på dagen hver gang, så du opnår det bedste sammenligningsgrundlag. Din vægt kan nemlig variere en del, alt efter hvornår på dagen du vejer dig.
BMI blev både dengang og i dag brugt som en indikator for overvægt og fedmerelaterede problemer. Selve skalaen er delt op i tre forskellige grupper bestående af henholdsvis undervægtig, normalvægtig og overvægtig. Dette vil vi komme nærmere ind på senere i guiden.
Ifølge flere troværdige kilder har BMI eksisteret siden 1830. Det var en belgisk matematiker og sociolog ved navn Adolphe Quetelet, som udarbejdede grundlaget for BMI.
Næsten 200 år senere lever BMI fortsat i bedste velgående. Er det ikke imponerende?
BMI skema – Hvad betyder BMI tallene?
I forrige afsnit præsenterede vi dig for et fiktivt eksempel på en BMI beregning. Her tog vi udgangspunkt i en person med en højde på 1,85 m. og en vægt på 95 kg. Med udgangspunkt i disse data kom vi frem til, at vedkommendes BMI ligger på 27,76. Uden at kende til BMI skemaet er det dog umuligt at vurdere, om 27,76 er et godt eller dårligt resultat.
BMI-skalaen
- Under 18,5 – undervægtig
- 18,5-24,9 – normalvægtig
- 25-29,9 – på grænsen til overvægtig
- 30-34,9 – overvægtig
- 35-39,9 – meget overvægtig
- Over 40 – ekstrem overvægtig
Vores fiktive forsøgsperson med en BMI på 27,76 er altså på grænsen til at være overvægtig – ifølge ovenstående skema. Du kan finde den opdaterede tabel her.
Husk at BMI beregningen hverken tager højde for alder, køn, muskelmasse eller andre faktorer. Du er altså ikke nødvendigvis overvægtig, blot fordi skemaet siger det. At du er tungere end andre på samme højde kan jo for eksempel skyldes, at du er mere muskuløs end gennemsnittet. Dette vil vi komme med en mere dybdegående redegørelse for i næste afsnit.
Bemærk at din læge muligvis benytter sig af en anden tabel end vores.
Kan man altid stole på BMI tallene?
Det korte svar er nej.
BMI har altid været – og vil altid kun være – en indikator for en persons vægtklasse. Du risikerer derfor at begå en stor fejltagelse, hvis du udelukkende vurderer din sundhed ud fra denne meget simple beregning. BMI kan ganske enkelt ikke stå alene.
En BMI beregner tager hverken højde for fedt eller muskler. Det er et problem, idet det ikke er helt underordnet, om de ekstra kilo stammer fra det ene eller det andet. Det er især en udfordring for fitnessudøvere og bodybuildere, som grundet massiv muskelmasse typisk vil have et højt BMI og måske endda blive klassificeret som overvægtige, selvom de reelt ikke vejer for meget.
Endvidere er det problematisk, at BMI ikke tager højde for, hvor fedtmassen er placeret. Netop placeringen er faktisk en vigtig faktor, da det for eksempel er bedre at have fedt på lårene end maven, set fra et sundhedsfagligt perspektiv. Generelt er store fedtmasser tæt på de indre organer kritisk.
Opsummeret bør man ikke udelukkende sætte sin lid til BMI – selvom det er en fin indikator.
Du kan evt. starte med at beregne dit kropsmasseindeks, hvorefter du kan vurdere, om du vil foretage dig yderligere. Du kan for eksempel måle din fedtprocent enten derhjemme eller hos lægen. Markedet bugner lige nu af badevægte med smarte funktioner som måling af fedtprocent og kropsvæske. Tanita vægtene er værd at fremhæve i den sammenhæng. Deres vægte er nemlig spækket med nyttige funktioner. De koster ydermere ikke det store taget den høje kvalitet og unikke funktionalitet i https://bgh.dk/tanita-vaegt/betragtning.
Børns BMI
Børn og BMI er ligeledes et meget interessant emne.
BMI bør som udgangspunkt ikke bruges til at vurdere børns sundhed, idet indekset oprindeligt blev udviklet til voksne. Derfor kan man ikke forvente et retvisende resultat, ifald man tager afsæt i det oprindelige skema.
WHO (World Health Organization) har været så flinke at udvikle fire nye grafer til udregning af børns BMI. Dermed er det nu muligt at bruge indekset til børn. Det særlige ved disse grafer er, at de er opdelt efter køn og aldersgruppe. Man skelner mellem børn og voksne af den simple årsag, at børn ikke er færdigudviklede.
Bemærk at et barn hurtigt kan gå fra overvægtig til normalvægtig eller undervægtig, hvis barnet lige pludselig stiger til vejrs, og vægten ikke følger med. Er du bekymret for dit barns helbred grundet mistanke om overvægt eller andet, så bør du søge læge. Der kan jo være en god forklaring på den pludselige vægtstigning. En BMI beregner vil aldrig kunne erstatte en læge. Lægen kigger nemlig på alt – lige fra fedt og muskler til knogler.
Hvad kan du gøre for at forbedre dine børns BMI?
Som forælder ønsker du selvfølgelig det bedste for dit barn. Du ønsker formentlig ikke kun, at barnet klarer sig godt socialt og fagligt, men også at barnet er sundt og raskt. BMI beregneren vil her kunne give dig en indikation på, om dit barn er overvægtigt eller ej.
Overvægt hos børn er ikke længere et sjældent fænomen. Faktisk lider en relativ høj procentdel af danske børn af svær overvægt. Overvægt er en alvorlig lidelse, idet det typisk fører en lang række følelsesmæssige og sociale problemer med sig. Endvidere øger overvægt risikoen for at udvikle livsstilssygdomme. Af følgende grunde bør man sætte en stopper for den usunde udvikling allerede i de tidlige år. Jo før man tager fat i problemet, desto bedre.
Børns BMI er ikke altid lige så retvisende som voksnes BMI. Alligevel bør man skride til handling, hvis man erfarer, at en barns BMI er for højt eller lavt for den sags skyld. Du kan – og bør – gøre noget aktivt for at forbedre dit barns BMI, såfremt det enten er for højt eller lavt.
Nedenfor kommer vi med en masse tips til at hjælpe et overvægtigt barn:
- Læg vejen forbi lægen (evt. en læge med speciale i overvægt)
- Læg en plan (for både kost og sport)
- Motivér dit barn til at tabe sig (ved at engagere dig)
- Sørg for at have forskellige sjov muligheder for fysisk aktivitet i nærheden. En trampolin i haven kunne være et bud eller fælles løbe- og cykelture.
- Sæt en tidsramme for stillesiddende aktiviteter (computerspil, filmhygge m.v.)
- Vær et godt forbillede for dit barn (vis at det er sjovt at være sund)
- Forsøg så vidt muligt at få barnet til at motionere i 60 minutter hver dag
- Gem slik og andre søde sager langt væk (bagerst i klædeskabet e.l.)
- Brug ikke mad som belønning
Overvægt skyldes i næsten alle tilfælde, at barnet indtager flere kalorier, end det forbrænder. Når det sker, vil barnet tage på og på et tidspunkt blive overvægtigt, hvis man ikke træder i karakter i tide. Det er din opgave at engagere dig i dit barns sundhed. Det ansvar må du ikke lægge fra dig.
Som forælder bærer du et enormt ansvar, da du langt hen ad vejen er herre over, hvad dit barn får at drikke og spise i løbet af en dag. Får barnet lov til at fylde sig med hvidt brød, chokoladebarer og kiks, så vil barnet med al sandsynlighed blive overvægtigt før eller siden. Det er den triste sandhed.
En BMI beregner kan være en god hjælper, når man skal vurdere ens barns sundhedsmæssige tilstand. Husk at være opmærksom på både overvægt og undervægt – begge dele kan nemlig være problematisk.
Gode råd til at få det rette BMI
BMI beregneren bliver flittigt brugt af såvel mænd som kvinder, som stræber efter det rette BMI. Spørgsmålet er så bare, hvad det rette BMI er? Målsætningen må være at blive klassificeret som normalvægtig. Dog kan man som tidligere nævnt godt være sund og rask trods en klassificering som overvægtig eller undervægtig.
Hvad du skal gøre for at rette op på dit indeks afhænger af, om du er overvægtig eller undervægtig. Derfor har vi valgt at dele dette afsnit op i to, så du kan finde de bedste råd med udgangspunkt i din situation. Lad os komme til sagen.
BMI er for højt
Ingen ønsker et højt BMI. Desværre er der rigtig mange danskere, såvel børn som voksne, som klassificeres som overvægtige. For disse personers vedkommende gælder det om at indlede et vægttab så hurtigt som muligt. Den eneste måde at få et lavere BMI på er nemlig ved at smide nogle af de overflødige kg. Du får vores bedste tips her:
- Hold dit indtag af fedt og sukker nede på et minimum
- Undgå indtagelse af sodavand og alkohol
- Dyrk motion hver dag (60 minutters motion er optimalt)
- Få lavet en professionel kostplan (og overhold den til punkt og prikke)
- Omdan fedt til muskler (vha. styrketræning og træningsmaskiner)
- Spring ikke morgenmaden over (dagens vigtigste måltid)
Skal du gøre dig forhåbninger om at tabe dig, så er det alfa og omega, at du har en familie, som bakker dig op. Det er jo ikke holdbart, at det flyder med usunde fristelser i køkkenet, når du endelig har besluttet dig for, at du vil tabe dig en gang for alle. Det bedste vil være, hvis du kan lokke din familie med på at skabe en mere aktiv hverdag med sund kost. Det er altid lettere at nå et mål, hvis man er fælles om det.
BMI er for lavt
Selvom mange danskere har en anden opfattelse, så er det en realitet, at undervægt kan være lige så farligt som overvægt. Derfor bør man reagere på et lavt BMI. Der findes rigtig mange måder at tage på – nogle mere anbefalelsesværdige end andre. Det hjælper for eksempel ikke at fylde sig med chips og slik – medmindre man drømmer om en krop med store fedtdepoter og uren hud. Lad os lige kort gennemgå vores bedste tips til at gå fra undervægtig til normalvægtig:
- Spis flere mellemmåltider
- Spis sundt fedt (nødder, mørk chokolade m.v.)
- Kvit cigaretterne (man taber sig ved at ryge)
- Sørg for at du altid er i kalorieoverskud
- Søg hjælp ved frygt for forhøjet stofskifte
- Sæt tempoet ned i dagligdagen (stress kan føre til appetitproblemer)
Er du helt i rådvilde over ikke at kunne tage på, så kan du forsøge dig med kosttilskud i form af weight gainer o.l. Så kan du i hvert fald øge dit kalorieindtag en smule. Bemærk dog at kosttilskud ikke kan erstatte traditionel mad – det bør kun indgå som et supplement. Foruden weight gainer kan du overveje at investere i proteinbarer med et højt indhold af fedt og kalorier. De mest fedende proteinbarer indeholder op til 400-500 kalorier. De fås i en verden af forskellige smagsvarianter.
BMI beregner på nettet – gratis og uforpligtende
Du kan også via. Feminas udregner hurtigt finde ud af, om du ifølge indekset er overvægtig, normalvægtig eller undervægtig. Femina står bag den simple beregner, som er tilgængelig via alle digitale enheder. Du kan beregne dit BMI på under 10 sekunder alene ved at indtaste din højde og vægt. Nemmere bliver det ikke.
Gør det evt. til en vane at beregne dit BMI én gang om måneden. Skriv dine resultater ned, så du kan sammenligne dine tal og følge din udvikling. Det vil alt andet lige øge motivationen.
Læs også: Sådan får du motion under Corona-krisen